![]() | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 8. maj 1828 ![]() Schweiz, Genève, Schweiz ![]() |
Død | 30. oktober 1910 (82 år) ![]() Heiden, Schweiz ![]() |
Gravsted | Friedhof Sihlfeld, Mindesgrav Henri Dunant ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Bopæl | Stuttgart (1876-1887) Culoz Heiden (1887-1910) Genève (1828-1867) Paris (fra 1867) ![]() |
Far | Jean Jacques Dunant ![]() |
Mor | Anne Antoinette Colladon ![]() |
Søskende | Pierre-Louis Dunant ![]() |
Ægtefælle | Blev aldrig gift ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Collège Calvin ![]() |
Beskæftigelse | Iværksætter, købmand, forfatter, grundlægger ![]() |
Fagområde | Velgørenhed, hjælpeorganisation ![]() |
Arbejdsgiver | Compagnie genevoise des colonies suisses[1] ![]() |
Kendte værker | Notice sur la régence de Tunis[2], Erindringer fra Solferino ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (1865), Vasaordenen (1864), Sankt Mauritius og Sankt Lazarusorden (1860), Ludvigsorden (1864), Nobels fredspris (1901) med flere ![]() |
Nobelpris | ![]() |
Signatur | |
![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Jean Henri Dunant (født 8. maj 1828 i Genève, død 30. oktober 1910 i Heiden), også kendt som Henry Dunant eller Henri Dunant,[3] var en schweizisk forretningsmand og social aktivist.
Dunants liv var fyldt af store kontraster – fra at blive født ind i en velstående familie til at ende livet på et plejehjem, fattig og glemt af omverdenen. I 1859 opsøgte han Kejser Napoleon 3., der deltog i krigen mellem Østrig og Sardinien og blev vidne til slaget ved Solferino og til de såredes lidelser. Han nedskrev sine minder og erfaringer fra dette i Minder fra Solferino; en bog, som blev en stor inspirationskilde for de mennesker, der stiftede Den Internationale Røde Kors-komite (ICRC), en del af Røde Kors. Geneve-konventionen af 1864 var også baseret på Dunants idéer, og i 1901 fik han Nobels fredspris sammen med franskmanden Frédéric Passy.