Hercule Poirot

Hercule Poirot
Medvirker i Agatha Christie's Poirot
Statue af Hercule Poirot i Ellezelles i Belgien.
Information
Første gang set1920
Sidste gang set1975[1]
Skabt afAgatha Christie
Spillet afAlbert Finney, Peter Ustinov, David Suchet
Fødselsdag1870'erne, 1880'erne Rediger på Wikidata
Dødoktober 1949, 1970'erne Rediger på Wikidata
Kønmand
ArbejdePrivatdetektiv, detektiv Rediger på Wikidata
NationalitetBelgisk
SprogFransk, engelsk Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hercule Poirot er den hyppigst optrædende og – sammen med Miss Marple – den bedst kendte af forfatterinden Agatha Christies fiktive detektiver. Han er hovedpersonen i Christies første bog fra 1920, De låsede Døre. Manuskriptet var færdigt i 1916 og blev sendt til flere forlag, men blev først antaget af The Bodley Head i 1926, som havde haft det liggende i næsten to år. Poirot optræder i 33 romaner og 54 noveller. Alle romanerne og de fleste af novellerne er oversat til dansk.

Christie beskriver Poirot som født i den fransktalende del af Belgien. Som fuldvoksen er han blot ca. 160 cm høj og aparte af udseende. Et særligt kendetegn er det æggeformede hoved, der hælder en smule til den ene side. Hans velplejede moustache beskrives som imponerende, og efter engelsk opfattelse er han lapset. Han er i besiddelse af en usædvanlig logisk sans, som afspejler sig i en systematisk livsførelse og usædvanlig evne til at opklare forbrydelser, som politiet fejlfortolker. Samtidig er han excentrisk i sin adfærd, hvilket irriterer mange i hans omgangskreds, ikke mindst hans nærmeste venner. Han har haft en karriere i det belgiske politikorps, inden han som flygtning kommer til England under 1. verdenskrig. Her møder han på godset Styles sin ven og hjælper kaptajn Arthur Hastings, der optræder som fortæller i otte romaner og adskillige noveller. Poirot bosætter sig senere i romanserien i London, men han er ofte på udenlandsrejse, og en del af hans største succeser som detektiv sker på disse rejser.

De fleste Poirot-fortællinger foregår i England, men andre foregår i Orienten og ved Rivieraen. Kriminalforfatterinden Ariadne Oliver (Agatha Christies selvkarikatur) deltager sammen med Poirot i opklaringen af Kortene på bordet fra 1936 og fem af hans senere sager. Andre tilbagevendende bipersoner er Inspector Japp fra Scotland Yard, Poirots sekretær Miss Lemon og den perfekte tjener, George.

Christie offentliggjorde ikke det nøjagtige årstal for Poirots død, men hans sidste sag blev beskrevet af Hastings i Tæppefald fra 1975. Som den eneste fiktive person nogensinde fik Hercule Poirot sin nekrolog bragt i New York Times.[2]

Poirot er portrætteret på film af Albert Finney, Peter Ustinov og Kenneth Branagh samt i en tv-serie på 75 afsnit af David Suchet. Denne serie omfatter samtlige romaner og 42 noveller.

  1. ^ I TV -serien 2013
  2. ^ "Hercule Poirot Is Dead". The New York Times (engelsk). 6. august 1975. Hentet 2015-07-23.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy