Hildegard af Vinzgau

Hildegard af Vinzgau

Hildegard af Vinzgau (758, i Aachen, Rhinland, Preussen-30. april 783, i Thionville, Moselle, Lorraine) var Karl den Stores anden hustru.[1] Hun var datter af grev Gerold af Schwaben og Emma af Sachsen – en datter af Hnabi, Hertug af Schwaben.

Hildegard var ven med den hellige Lioba og var velynder for mange kirker og klostre, specielt Kloster Reichenau og Kloster Kempten. Ifølge legenden skænkede hun i 774 Kempten de jordiske rester af den hellige Gordianus og Epimachus. Selv blev hun begravet i Sankt Arnulfs kirke i Metz.

  1. ^ Som beskrevet af historikere så som Pierre Riché (The Carolingians, p.86.), Lewis Thorpe (Two Lives of Charlemagne, p.216) mm. Andre historikere angiver Himiltrude, som Einhard angiver som konkubine, som den første hustru, hvorved de følgende koner bliver skubbet én frem. Således er Hildegard nogle gange angivet som hans tredje hustru. Se Dieter Hägemann (Karl der Große. Herrscher des Abendlands, Ullstein 2003, p. 82f.), Collins (Charlemagne, p. 40.).

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy