Historia gentis Langobardorum

Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at indføre præcise kildehenvisninger på passende steder. (2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Historia gentis Langobardorum (Langobardernes historie) er en ikke færdiggjort samling af seks bøger omhandlende langobardernes historie, skrevet af Paulus Diaconus i slutningen af det 8. århundrede.

Historiebøgerne er skrevet på et tidspunkt mellem 787 og 796, muligvis ved Monte Cassino. Tidsrummet der er beskrevet strækker sig fra 568 til kong Liutprands død i 747. Historien er skrevet ud fra en patriotisk langobarders synsvinkel og er specielt værdiful i dens beskrivelse af forholdet mellem langobarderne og frankerne, men indeholder ligeledes meget information om det byzantinske rige og langobarderne og frankerne generelt.

Som kilder brugte Paulus Diaconus Origo gentis Langobardorum, Liber Pontificalis og den nu mistede historiebog skrevet af Secundus af Trent samt de ligeledes ikke bevarede krøniker af Benevento; derudover har Paulus gjort brug af Beda, Gregor af Tours samt Isidor af Sevilla.