Holisme

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Holisme (fra græsk: holos, hel), er en filosofisk eller videnskabsteoretisk retning, der lægger vægt på at betragte fænomener som helheder, snarere end som sammensatte enkeltdele. Holisme siger bl.a., at helheden er mere end summen af delene. I de seneste par årtier er det næsten blevet et modefænomen at tale om et holistisk menneskesyn, navnlig i forhold til sundhed; men holisme optræder i mange andre sammenhænge.

Et holistisk menneskesyn tænker på "det hele menneske" og betragter mennesket ud fra synspunktet: at et menneske kun kan fungere, hvis det tager alle menneskets behov i betragtning. Ved det "hele menneske"/"det holistiske menneske" tænkes der både på de psykiske og fysiske behov, som må være i overensstemmelse med dette menneskets behov. Det drejer sig om den psykiske såvel som den fysiske næring og omsorg, som dette menneske har behov for.

I politik optræder holisme også – partier kan eksempelvis have en holistisk sundheds- eller uddannelsespolitik.

Andre eksempler på holisme er indenfor evolutionær agroøkologi og fodboldhold. Indenfor evolutionær agroøkologi kan fx indenfor planteforædling evaluere testplanten som en del af en gruppeydelse - og dermed ikke kun som ydelse lig antal gange enkeltindividydelse (det samme med foldboldspillere).^[1]

Holisme kan siges at stå i modsætning til reduktionisme.

1. ^ 11. okt 2017, ing.dk: Professor: Betragt planter som et fodboldhold, der skal spille sammen Citat: "...For ny dansk forskning med hvede viser, at udbyttet kan bliver op til 35 procent større, når man dyrker planter, der er gode til at samarbejde i stedet for selv at køre et ’egotrip’...Det viste sig, at de ellers meget konkurrencedygtige hvedeplanter kun gav et middelmådigt udbytte, når de blev plantet i en gruppe af samme type. Derimod gav de mindre konkurrencedygtige sorter et større udbytte – op til 35 procent...Man kan sammenligne det med fodboldhold, hvor hold med mange individualister ofte taber til hold, der forstår at spille sammen, forklarer Jacob Weiner til Ingeniøren...»Hvis vi tager Brasilien og Tyskland, så vinder Tyskland på grund af deres samspil, mens Brasilien taber, fordi holdet har mange individualister, der selv vil score i stedet for at sende bolden videre til en medspiller, der i stedet scorer målet.«..."