Holsted

For alternative betydninger, se Holsted (Næstved).
Holsted
Centralhotellet
Centralhotellet
Overblik
Land Danmark
RegionRegion Syddanmark
KommuneVejen Kommune
SognHolsted Sogn
Postnr.6670 Holsted
Demografi
Holsted by3.029[1] (2024)
Kommunen42.800[1] (2024)
 - Areal814,36 km²
Andet
TidszoneUTC +1
Hjemmesideholsted.­kivaweb.­dk
Oversigtskort
Holsted ligger i Region Syddanmark
Holsted
Holsted
Holsteds beliggenhed 55°30′41″N 8°54′59″Ø / 55.51139°N 8.91639°Ø / 55.51139; 8.91639

Holsted er en by i Sydjylland med 3.029 indbyggere (2024)[1] i Holsted Sogn. Byen ligger i Vejen Kommune og hører under Region Syddanmark. Navnet er en afledning af det olddanske hol med betydningen "hul i en å" dvs. som bro eller overgangssted ved Holsted Å.

Sankt Peders Kirke

Byen består dels af Holsted By mod nord ved åen, dels af Holsted Stationsby. De er efterhånden vokset sammen. Det gør den lille by meget langstrakt med 4 km mellem de to yderste boligkvarterer. Holsted har to kirker: Holsted Kirke opført i 1885 og Sct. Peders Kirke opført i stationsbyen i 1928.

Holsted var mellem 1970 og 2007 en selvstændig kommune i det daværende Ribe Amt med fire sogne: Holsted, Føvling, Aastrup og Hovborg. I 2007 blev Holsted Kommune lagt sammen med Brørup Kommune, Vejen Kommune og Rødding Kommune i det nye Vejen Kommune

Holsted Station er et stoppested på jernbanen mellem Esbjerg og Kolding. Holsted ligger tæt ved Esbjergmotorvejen med 34 km til Esbjerg og 39 km til Kolding.

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in