Back Аапкра Abkhazian Hondsdolheid Afrikaans የእብድ ውሻ በሽታ Amharic Rabia AN داء الكلب Arabic داء الكلب ARZ জলাতংক Assamese Rabia AST Quduzluq Azerbaijani قودوزلوق AZB
| Hundegalskab Klassifikation | |
|---|---|
 | |
| Information | |
| Navn | Hundegalskab |
| Opkaldt efter | hund, raseri  |
| Medicinsk fagområde | veterinærmedicin, infektionsmedicin |
| SKS | DA82 |
| ICD-10 | A82 |
| DiseasesDB | 11148 |
| MedlinePlus | 001334 |
| ICD-9-CM | 071 |
| Patientplus | rabies-pro |
| MeSH | D011818 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
| Rabies virus | |
|---|---|
 TEM mikrograf med talrige rabies virioner | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Vira (Virus) |
| (urangeret) | Gruppe V (-ssRNA) |
| Orden | Mononegavirales |
| Familie | Rhabdoviridae |
| Slægt | Lyssavirus |
| Art | Rabies virus |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Hundegalskab eller rabies (lat. vrede) er en virussygdom der forårsager akut hjernebetændelse hos både dyr og mennesker. Kun pattedyr bliver inficeret. Hundegalskab smitter især ved bid fra inficerede dyr. Da et af symptomerne på sygdommen er en stærkt aggressiv adfærd vil inficerede dyr angribe oftere end normalt, fordi lydene rundt omkring dem smerter i deres ører. Tamhunde vaccineres normalt mod rabies. Katte kan smittes, men det er sjældnere og de vaccineres derfor ikke. Hvis ikke et dyr bliver vaccineret, går der højst tre dage inden dyret dør af virussen.
De mest almindelige smittekilder er ræve, men især i Nordamerika er virussen meget udbredt blandt vaskebjørne. I Danmark forekommer rabies kun hos flagermus. Smitte af mennesker sker hyppigst i Afrika syd for Sahara samt i Asien. I Europa rapporteres årligt få tilfælde af hundegalskab hos mennesker fra Rusland og andre tidligere Sovjetrepublikker. Mestendels i Afrika og Asien dør omkring 59.000 mennesker årligt af hundegalskab.[1]