Husflid

Husflid kaldes den forædlings- og fremstillingsvirksomhed, der foregår som bibeskæftigelse i hjemmet, og hvorved der frembringes alle slags genstande, oprindeligt alene til hjemmets brug, men efterhånden også til salg. Husflid kan anses for industriens forgænger. Da industrien voksede, gik det ud over husfliden.^[1]

I den industrielle tidsalder har husflid vundet fornyet opmærksomhed som beskæftigelse i fritiden. I 1871 udgav N.C. Rom "Den danske Husflid, dens Betydning og dens Tilstand i Fortid og Nutid", og i 1873 stiftedes "Dansk Husflidsselskab" af N.C. Rom og A. Clauson-Kaas. Den fik oprindeligt et årligt statstilskud til husflidens fremme ved at fremme og støtte lokale husflidsforeninger, der hver forestår en eller flere skoler, ved i kurser at uddanne husflidslærere, ved at foranstalte møder, foredrag og udstillinger, ved at udsende en konsulent og ved at udgive et blad, Dansk Husflidstidende. N.C. Rom var formand fra 1899.

Dansk husflid er i nutiden en del af den traditionelle måde at tænke og lave håndværk på. Oftest er udøveren kursist, medlem eller frivillig i en forening og adskiller sig derved fra professionelle håndværkere. Husflidstraditionen er udtryk for den almindelige borgers evne og mulighed for at fremstille brugs- og kunstgenstande i hånden.

Husflid er hjemmefremstilling af genstande i enkelteksemplarer eller små serier udført i hånden:

a) som hobby,

b) til selvforsyning (i bondesamfundet indtil starten af 1900-tallet), eller

c) med mindre salg for øje.

Husflidens grænseområder er skolefagene sløjd, håndarbejde, håndværk og design og til dels billedkunst, men her står det pædagogisk tilrettelagte værkstedsarbejde i centrum, hvorimod produktet står i centrum ved husfliden. Derimod er de genstande, der kan fremstilles i skolen, de samme som de, der falder ind under husflidsprodukter, og de, der fremstilles i huggehuset.

Et andet grænseområde er kunsthåndværk, men for at kaldes kunsthåndværk kræves, at produktet har kunstneriske kvaliteter, og at det er fremstillet med salg for øje.

1. ^ Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind XI, s. 915.