Hvid jul er på den nordlige halvkugle en betegnelse for det meteorologiske fænomen, at der er sne på juleaftensdag eller juledag. Hvid jul er langt mere almindeligt i nogle lande end andre. For eksempel er der sjældent hvid jul i USA med undtagelse af de midterste og nordlige dele, og i bjergene. I Canada er der derimod meget store chancer for hvid jul. I Europa er sandsynligheden for hvid jul mindre, desto længere vestpå man er. I Storbritannien, Irland og Skandinavien er der således sjældent hvid jul.