Hyderabad Hyderabad | |
---|---|
1724–1948 | |
Hyderabad (mørkegrøn) og provinsen Berar (lysegrøn). Berar var ikke en del af staten Hyderabad, men var undergivet nizamens overhøjhed mellem 1853 og 1903. | |
Hovedstad | Hyderabad |
Sprog | Farsi (hofsprog) urdu (officielt) telugu, marathi og kannada (folkesprog) |
Religion | Hinduisme (85 %) islam (10 %) |
Regeringsform | Fyrstedømme |
Nizam | |
• 1724–1748 | Kamar-ud-din (Nizam-ul-Mulk, Asaf Jah I) (første) |
• 1911–1948 | Osman Ali Khan, Asaf Jah VII (sidste) |
Historisk periode | Mogulriget Kolonitiden |
• Etableret | 1724 |
• Ophørt | 1948 |
Areal | |
• 1941 | 214.187 km² |
Befolkning | |
• Anslået 1941 | 16.338.534 |
• Tæthed | 76,3 /km² |
Valuta | Hyderabadsk rupi |
I dag en del af | Delstaterne Telangana, Karnataka og Maharashtra i Indien |
Hyderabad var en stat på det indiske subkontinent. Staten blev etableret i 1724 og eksisterede frem til 1948, hvor den blev indlemmet i Indien. Staten var den største af de indiske fyrstestater i kolonitidens Indien, og havde i 1947 en befolkning på over 16 millioner. Den blev regeret af en hersker med titlen nizam. Herskeren var muslim, mens befolkningen overvejende var hinduer. Byen Hyderabad var landets hovedstad.
Asaf Jahi-dynastiet var et dynasti af tyrkisk oprindelse fra en region omkring Samarkand i det nuværende Usbekistan, der kom til Indien i slutningen af 1600-tallet, hvor dynastiet indgik som forvaltere i Mogulriget. De overtagne dele af Indien indgik i Mogulriget i 1680’erne. Da Mogulriget blev svækket i 1700-tallet, erklærede Kamar-ud-din provinsen uafhængig med sig selv som hersker under navnet Asaf Jah og med titel som ‘’nizam’’.
I takt med Mogulrigets svækkelse voksede det hinduistiske Maratharige frem i Indien. Nizamen var involveret i en række krige og slag, der alle resulterede sejr til Marathariget og tab af territorium for nizamen.[1][2] Den løbende svækkelse af nizamens stat medførte, at nizamen i 1798 indgik en aftale med British East India Company, hvorved nizamen overlod udenrigsanliggender til kompagniet, hvorved staten Hyderabad i realiteten blev en vasalstat og derved en del af briternes indirekte styre af Indien gennem flere hundrede fyrstestater.
Ved Indiens deling og selvstændighed i 1947 søgte nizam Asaf Jah VII at gøre landet selvstændigt, hvorved en konflikt med den nydannede indiske republik opstod. I september 1948 invaderede Indien landet, der herefter blev indlemmet i Indien som en delstat.