Hyderabad (fyrstestat)

Hyderabad

Hyderabad
1724–1948
Hyderabads flag
Flag
Hyderabads våben
Våben
Hyderabads placering
Hyderabad (mørkegrøn) og provinsen Berar (lysegrøn). Berar var ikke en del af staten Hyderabad, men var undergivet nizamens overhøjhed mellem 1853 og 1903.
HovedstadHyderabad
SprogFarsi (hofsprog)
urdu (officielt)
telugu, marathi og kannada (folkesprog)
Religion
Hinduisme (85 %)
islam (10 %)
RegeringsformFyrstedømme
Nizam 
• 1724–1748
Kamar-ud-din (Nizam-ul-Mulk, Asaf Jah I) (første)
• 1911–1948
Osman Ali Khan, Asaf Jah VII (sidste)
Historisk periodeMogulriget
Kolonitiden
• Etableret
1724
• Ophørt
1948
Areal
• 1941
214.187 km²
Befolkning
• Anslået 1941
16.338.534
• Tæthed
76,3 /km²
ValutaHyderabadsk rupi
I dag en del afDelstaterne Telangana, Karnataka og Maharashtra i Indien
Advarsel: Siden bruger Skabelon:Infoboks land med ukendt parameter "1 = slut_begivenhed " (denne besked vises kun i forhåndsvisning).
Advarsel: Siden bruger Skabelon:Infoboks land med ukendt parameter "region" (denne besked vises kun i forhåndsvisning).
Advarsel: Siden bruger Skabelon:Infoboks land med ukendt parameter "kontinent" (denne besked vises kun i forhåndsvisning).
Kolonitidens Indien: Britisk Indien i rødt, fyrstestaterne i gult.
For alternative betydninger, se Hyderabad. (Se også artikler, som begynder med Hyderabad)

Hyderabad var en stat på det indiske subkontinent. Staten blev etableret i 1724 og eksisterede frem til 1948, hvor den blev indlemmet i Indien. Staten var den største af de indiske fyrstestater i kolonitidens Indien, og havde i 1947 en befolkning på over 16 millioner. Den blev regeret af en hersker med titlen nizam. Herskeren var muslim, mens befolkningen overvejende var hinduer. Byen Hyderabad var landets hovedstad.

Asaf Jahi-dynastiet var et dynasti af tyrkisk oprindelse fra en region omkring Samarkand i det nuværende Usbekistan, der kom til Indien i slutningen af 1600-tallet, hvor dynastiet indgik som forvaltere i Mogulriget. De overtagne dele af Indien indgik i Mogulriget i 1680’erne. Da Mogulriget blev svækket i 1700-tallet, erklærede Kamar-ud-din provinsen uafhængig med sig selv som hersker under navnet Asaf Jah og med titel som ‘’nizam’’.

I takt med Mogulrigets svækkelse voksede det hinduistiske Maratharige frem i Indien. Nizamen var involveret i en række krige og slag, der alle resulterede sejr til Marathariget og tab af territorium for nizamen.[1][2] Den løbende svækkelse af nizamens stat medførte, at nizamen i 1798 indgik en aftale med British East India Company, hvorved nizamen overlod udenrigsanliggender til kompagniet, hvorved staten Hyderabad i realiteten blev en vasalstat og derved en del af briternes indirekte styre af Indien gennem flere hundrede fyrstestater.

Ved Indiens deling og selvstændighed i 1947 søgte nizam Asaf Jah VII at gøre landet selvstændigt, hvorved en konflikt med den nydannede indiske republik opstod. I september 1948 invaderede Indien landet, der herefter blev indlemmet i Indien som en delstat.

  1. ^ Tony Jaques (2007). Dictionary of Battles and Sieges: F-O. Greenwood Publishing Group. ISBN 978-0-313-33538-9.
  2. ^ Pradeep Barua (2005). The State at War in South Asia. U of Nebraska Press. ISBN 0-8032-1344-1.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in