Hydraulisk frakturering (også kaldet fracking) er en metode til at skabe revner og sprækker (frakturer) ud fra en boring i undergrunden ved at pumpe en væske blandet med sand eller andre hårde korn og visse kemikalier ned i boringen under meget højt tryk[1]. Metoden benyttes bl.a. ved indvinding af olie og naturgas, herunder til indvinding af naturgas fra Nordsøen samt fra lag af lerskifer - skifergas. Ved at udføre hydraulisk frakturering i en boring bliver det muligt at indvinde væsentlig større mængder olie eller gas end uden fraktureringen. En ulempe ved hydraulisk frakturering er, at et utilsigtet udslip af de store mængder væske, som benyttes, i uheldige tilfælde kan forurene grundvandsmagasiner i nærheden af boringen. I Danmark vurderes risikoen for denne type forurening ifølge den grønne tænketank Concito dog at være begrænset, da afstanden mellem eventuelle fraktureringer og grundvandet vil være mindst 2,5 kilometer [2]. Men selvom boringen går flere kilometer ned i undergrunden, passerer det kemikaliefyldte vand grundvandszonen både på vej ned og på vej op. I USA skønnes det at 15-25% af alle boringerne er utætte. [3]Visse steder i USA er metangasforureningen så alvorlig, at postevandet i hanerne kan antændes med en lighter.[4]