Hyperion (mytologi)

For alternative betydninger, se Hyperion. (Se også artikler, som begynder med Hyperion)

Hyperion (græsk: Ὑπερίων) er en titan fra den græske mytologi. Han er en af jordgudinden Gaia og himmmelguden Uranos' tolv børn. I et oprør anført af Kronos styrtede titanerne deres far Uranos, men blev senere selv frarøvet magten af de olympiske guder. Hyperion er gift med sin søster Theia, med hvem han får solguden Helios, månegudinden Selene og morgenrødens gudinde Eos.^{[1][2][3][4][5]} Den engelske digter John Keats skrev et ufærdigt digt, Hyperion, om netop denne titan. Hyperion er desuden hovedpersonen i Friedrich Hölderlins roman af samme navn. Hyperion betyder på græsk "den høje".

1. ^ Mark Morford og Robert J. Lenardon, Classical Mythology (Oxford: Oxford University Press, 1999), 40.
2. ^ Thomas Keightley, The Mythology of Ancient Greece and Italy (London: George Bell & Sons, 1877), 47.
3. ^ William Smith, "Hyperion," Dictionary of Greek and Roman Biography and Mythology (London: John Murray, 1873).
4. ^ Hesiod, "Theogony," i The Homeric Hymns and Homerica, red. Hugh G. Evelyn-White (Cambridge: Harvard University Press, 1914), 134.
5. ^ Hesiod, "Theogony," i The Homeric Hymns and Homerica, red. Hugh G. Evelyn-White (Cambridge: Harvard University Press, 1914), 371.