IC3

IC3
DSB IC3 på Hamburg Hauptbahnhof.
Interiør på standard i DSB MFB 5250
I drift	1990–
Producent	Scandia
Bygget i	Randers
Familie	IC2, IC3, & IR4: Flexliner Øresundståg-Øresundstog: Contessa
Erstattede	Lokomotivtrukne InterCity-vogne og Sølvpilen
Bygget	1989–1998
Antal bygget	153[1][Nb 1]
Antal i drift	148[1][Nb 2]
Formation	3 vogne (MFA-FF-MFB)
Litrering	DSB: MF 5001–5096 Krösatågen: Y2 1367-1386[2] Israel Railways: PRA I (10 stk.), PRA II (28 stk), PRA III (9 stk.)[3][4]
Kapacitet	136 sæder (DSB)
Operatør	DSB Krösatågen Israel Railways (ikke længere i drift)
Depot(er)	Aarhus
Bane(r) betjent	DSB: Struer-Herning-Københavns Lufthavn Aalborg-Københavns Lufthavn Flensborg-Københavns Lufthavn Kalundborg-Holbæk-Østerport Hamburg Hbf-Odense-København H Krösatågen: Stångådalsbanan, Tjustbanan
Specifikationer
Karrosseri	Aluminium
Toglængde	58,80 m
Vognlængde	20,54 m (styrevogne) 17,74 m (midtervogne)
Bredde	3,10 m
Højde	3,85 m
Gulvhøjde	1,30 m
Indgang	Trin
Døre	4
Maks. hastighed	180 km/t
Vægt	97 t
Acceleration	1,0 m/s2
Motor(er)	1990: 4 Deutz BF8L513CP V8-dieselmotorer.[5] 2006: 4 Deutz TCD 2015 serie V6-dieselmotorer.[6]
Effekt	1990: 4 × 294 kW. 2006: 4 × 330 kW
Transmission	1990: 4 × ZF Ecomat 5HP-600 5-trin 2006: 4 × ZF AS-Rail 12-trin
Opvarmning	Klimaanlæg
Akselrækkefølge	(1A)+(A1)+(1A)+(A1)
Bremsesystem(er)	Trykluftbremse og magnetskinnebremse
Sikkerhedssystem(er)	ATC ETCS
Koblingssystem	Scharfenberg og Flexliner og Contessa
Sporvidde	1435 mm

IC3, litreret MFA-FF-MFB (MF), er betegnelsen for et dieseldrevet togsæt, der består af tre vogne med i alt 140-177 siddepladser og en maksimalt tilladt hastighed på 160-180 km/t. Togsættene er bygget i 1989-98 af ABB Scandia i Randers (i dag Bombardier) i 153 eksemplarer, hvoraf 96 togsæt benyttes af DSB. En række togsæt er eksporteret til Sverige og Israel. Hos DSB kan op til fem togsæt sammenkobles til en samlet længde på 292,5 meter og med i alt 720 siddepladser.

Et særligt kendetegn ved IC3 er gumminæserne i form af membraner på togets fronter. Når to togsæt kobles sammen, gør de det muligt at skabe overgang mellem dem, idet førerpladserne slås til side. Konceptet er videreudviklet i en elektrisk version, betegnet IR4, der samkører med IC3. IC3 findes endvidere i en to-vognsversion hos Lokaltog benævnt IC2. Den seneste videreudvikling er Litra ET, der er produceret fra 2000 til 2012 i 111 eksemplarer. Gumminæserne er desuden eksporteret til Belgien og Spanien.

I perioden 2009-2013 kørte DSB's IC3-tog i gennemsnit 385.500 km mellem nedbrud, hvilket gør togtypen til DSB's mest driftsstabile. IC3 skulle udgøre grundstammen i fjerntrafikken, indtil IC3 kunne afløses af IC4 og IC2. Derefter skulle IC3 kunne fortrænge de lokomotivtrukne tog i den sjællandske regionaltrafik.

1. ^ ^{a b} Israelske IC3-tog kan redde DSB ud af knibe | Ing.dk Den 3. oktober 2011
2. ^ 4 solgt til DSB, 9 solgt til Israel Railways, 1 hensat
3. ^ 1 hensat
4. ^ "Alternative materielstrategier - som konsekvens af IC4". Arkiveret fra originalen 4. september 2013. Hentet 7. februar 2012.
5. ^ Experience with modern mechanical transmissions in DMUs (Webside ikke længere tilgængelig) Hentet den 12. juni 2013
6. ^ Diesel & Gas Turbine Worldwide | July-August 2006 | side 25 Arkiveret 4. marts 2016 hos Wayback Machine Hentet den 12. juni 2013

Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "Nb", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="Nb"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler