IR4

IR4
IR4 2019 i Borup i 2007
I drift1995-
ProducentABB Traction & ABB Scandia[1]
Bygget iDanmark Randers
FamilieFlexliner
ErstattedeLokomotivtrukne Bn-vogne
Bygget1993–1995 og 1997[2]
Antal bygget44
Antal i drift44
Formation4 vogne (ER-FR-FR-ER)
LitreringER 2001-2044

FR 2201-2244
FR 2301-2344

ER 2101-2144
Kapacitet233 sæder
OperatørDanmark DSB og DSB Øresund
Depot(er)Helgoland og Kastrup
Bane(r) betjent
Specifikationer
KarrosseriAluminium
Toglængde76,53 m
Vognlængde20,53 m (styrevogne)
17,73 m (midtervogne)
Bredde3,10 m
Højde3,85 m
Gulvhøjde1,30 m
IndgangTrin
Døre8
Maks. hastighed180 km/t
Vægt133 t
Acceleration0,78 m/s2
Traktionssystem4 asynkrone AC banemotorer
Effekt4 × 420 kW
TransmissionElektrisk
StrømforsyningKøreledning
OpvarmningKlimaanlæg
Spændingssystem(er)25 kV, 50 Hz
Bremsesystem(er)Trykluftbremse, elbremse og magnetskinnebremse
Sikkerhedssystem(er)ATC ETCS
KoblingssystemScharfenberg og Flexliner
Sporvidde1435 mm

IR4, litreret ER-FR-FR-ER, er et elektrisk togsæt leveret til DSB af ABB Scandia i 1993-1997 i 44 eksemplarer. Togsættet er en videreudvikling af IC3, som det har mange designelementer tilfælles med, og ligesom IC3 er den maksimalt tilladte hastighed 180 km/t. Udvendigt adskiller IR4 sig fra IC3 bl.a. ved at have fire vogne og strømaftager på taget. Op til fem togsæt med en samlet toglængde på 382 meter kan sammenkobles med indbyrdes overgang. I daglig drift anvendes op til fire sammenkoblede togsæt på i alt 306 meter. Styresystemet muliggør kørsel med IC3 og IR4 i samme togstamme. I lighed med IC3 kan tog bestående af flere togsæt hurtigt samles og deles efter behov.

Indsættelsen af IR4 i almindelige drift forsinkedes i ca. to år, fordi togene udsendte støjstrømme, der fik DSB’s elektriske EA-lokomotiver til at slå strømaftagerne ned og gå i stå. Alle IR4 måtte derfor tilbage til fabrikken for at få indbygget støjfiltre. I 1998 måtte en række af togene tages ud af drift som følge af et uforudset slid på hjulene og manglende reservedele.

IR4 er oprindelig projekteret som et regionaltog og var i 1995-2001 enerådende på Kystbanen - bortset fra myldretidstogene - og primære togtype på Kastrupbanen, da denne indviedes i 1998. IR4 anvendes dog også som fjerntog på elektrificerede strækninger og er derfor udstyret med cateringfaciliteter og informations- og pladsreservationssystem. IR4 findes med forskellige typer indretning og antal siddepladser. I 2014-15 ombyggedes alle IR4-tog for i alt 25 mio. kr., så interiøret fremstår ens i alle togsæt og med samme komfortniveau som i IC3.

IR4 renoveres fra 2021 til 2026 på værkstedet i Aarhus. Men da el tog kan først komme op til Aarhus i 2027 så måtte IR4 blive trukket af et IC3 tog fra Aarhus til Fredericia indtil der er strøm op til Aarhus

  1. ^ Togsæt i drift | DSB
  2. ^ DSB IR4 - Litra ER - historie, data, billeder m.v

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy