Iglo

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Snehytte, iglo eller igloo [iglu] er i almindelig tale en kuppelformet hytte bygget af sne. Ordet iglo er et inuitisk/fælleseskimoisk ord, sandsynligvis fra ordet igdlo (grønlandsk: illu) som betyder hus. De fleste forbinder i dag ordet med et hus lavet af sne, i Grønland er en illu dog betegnelsen for et hus uden skelen til hvilket materiale, det er lavet af.

Konstruktionen er et erfaringsbaseret koncept, som kan udføres på ret kort tid, hvis den rette sne er til stede. Snehulen opføres som en kuppel ved at anlægge en indadgående selvbærende spiral af udskårne sneklodser, evt. med en forsænket indgangstunnel og snebyggede forhøjninger indvendigt som sidde- og sovepladser. Væggene beklædes undertiden indvendigt med skind og overhældes udvendigt med vand, som fryser i et tyndt overtræk, der gør overfladen mere bestandig. Den indvendige temperatur kan under visse omstændigheder stige til næsten 20°, og sneboligen er under alle omstændigheder et godt skjul i ekstreme situationer. Normalt anvendes/anvendtes igloen som midlertidig bolig under fangstture, eller i et større og mere bestandigt format som egentlig vinterbolig af inuit i både Amerika og Grønland.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy