Indbyrdes undervisning (Bell-Lancaster-metoden, monitørsystemet) kaldes den undervisningsmetode, hvor de mere fremskredne elever (hjælpere) under lærerens tilsyn underviser eller vejleder de øvrige, hvorved det bliver muligt med en forholdsvis ringe udgift at få et stort antal elever undervist af én lærer i én skolestue. I Danmark og Norge havde metoden sin blomstringstid fra 1818 til hen i 1830'erne.