Ordet intelligens stammer fra den latinske afledning "intelligentia" af det latinske verbum intelligere som betyder "at forstå" og kom ind i det danske sprog via tysk "Intelligenz".[1] Der er ikke enighed om, hvad begrebet intelligens indebærer. [hvor?][hvornår?] Typiske betydninger omfatter evnen til at lære eller evnen til at løse nye opgaver uden forhåndsviden om fremgangsmåden. Intelligens er knyttet til processer i storhjernebarken. Muligvis har den noget at gøre med kapaciteten af hjernens arbejdslager, f.eks. hvor mange neurale processer der kan foregå samtidig ved løsningen af en opgave. I de senere år er det blevet almindeligt at bruge ordet om den totale sum af alle mentale egenskaber og færdigheder; derved kommer begrebet til at dække betydeligt mere selve intellektet.[kilde mangler][hvornår?]
Generelt dækker begrebet intelligens over evne til at reagere hensigtsmæssigt ud fra påvirkninger, f.eks. fotoners påvirkninger i øjet.