InterCityExpress, eller bare ICE (tysk udtale: [iːtseːˈeː]), er et system af højhastighedstog, der primært kører i Tyskland og dets nabolande. Toget, der er Deutsche Bahns (DB) flagskib, er også den højeste produktkategori fra DB Fernverkehr. Brand-navnet "ICE" er blandt de bedst kendte i Tyskland med et kendskab blandt befolkningen tæt på 100% ifølge DB.[1]
Navnet "ICE" bruges også som en betegnelse for materiellet, der kører på systemet. Dette materiel er udviklet siden de tidlige 80'ere og er designet specifikt til systemet. Der kører fem forskellige udgaver af ICE-toget i Tyskland: ICE 1 (i drift siden 1991), ICE 2 (1996) og ICE 3 (1999) samt ICE-T og ICE-TD. De fire førstnævnte togtyper kører på strøm, mens ICE-TD kører på diesel. De forskellige varianter af ICE 3-toget produceres både af Bombardier og Siemens AG.
Foruden ruterne i selve Tyskland kan togene også ses i nogle nabolande. Der findes for eksempel ICE 1 og ICE 2-linjer til Zürich og Interlaken i Schweiz og Wien i Østrig. ICE 3-togene kører også til Liège og Bruxelles i Belgien[2] og ved lavere hastigheder til Amsterdam i Holland.[3]
I 2007 åbnede en ny rute mellem Paris og Frankfurt / Stuttgart, hvor der køres med såvel ICE- som TGV-tog.[4][5]
Det spanske jernbaneselskab RENFE bruger også tog baseret på ICE 3-toget, Siemens Velaro.[6]. Disse tog kan komme op på hastigheder omkring 350 km/t. Bredere versioner af toget er bestilt af Kina til Beijing – Tianjin højhastighedslinjen (CRH 3) og af Rusland til Moskva – Sankt Petersborg og Moskva – Nisnij-Novgorod-ruterne (Velaro RUS).[7]
{{cite book}}
: |pages=
har ekstra tekst (hjælp)