Interrex


Interrex (pl.:interreges) var en ekstraordinær magistrat under både det romerske kongerige og den efterfølgende republik. Oprindeligt blev en interrex udnævnt mellem Roms konges død og valget af hans efterfølger – deraf navnet: en hersker "mellem konger" (latin: inter reges). Embedet blev bevaret under den romerske republik til situationer, hvor begge konsuler ikke kunne påtage sig deres pligter (f.eks. i tilfælde af de begge døde), hvorfor der skulle afholdelse valg om nye konsuler. Interreges regerede kun i fem dage, hvilket ofte førte til, at flere af dem blev udnævnt i træk (rekorden var 15 interreges i 326 f.Kr.). De blev udelukkende valgt af patricier senatorer, og under Konflikten mellem Stænderne (500 f.Kr. til 287 f.Kr.) var deres udnævnelse undertiden designet til at hindre plebejere i at nå magten eller vedtage love.

Ligesom tilfældet var med diktator-embedet fandtes interrex-embedet primært frem til tiden for den anden puniske krig. Embedet blev efterfølgende genoplivet af Sulla i 82 f.Kr., så han kunne blive diktator. Det blev ligeledes brugt mellem 55 og 52 f.Kr., da Pompejus omgik forfatningen til egen fordel.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy