Ismail Sabri Yaakob

Dette er et malayisk navn. Der er ikke noget efternavn. Navnet Yaakob er et patronym, og personen bør omtales med sit fornavn, Ismail Sabri
Ismail Sabri Yaakob
Malaysias premierminister
Nuværende
Overtaget embede
21. august 2021
MonarkAbdullah
ForegåendeMuhyiddin Yassin
Malaysias vicepremierminister
Embedsperiode
7. juli 2021 – 16. august 2021
PremierministerMuhyiddin Yassin
ForegåendeWan Azizah Wan Ismail
Efterfulgt afIngen
Personlige detaljer
Født18. januar 1960 (64 år)
Temerloh, Malaysia
Politisk partiUnited Malays National Organisation
ÆgtefælleMuhaini Zainal Abidin[1]
Uddannelses­stedMalaya Universitet
ReligionIslam
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Ismail Sabri bin Yaakob (født 18. januar 1960) er en malaysisk politiker der har været Malaysias premierminister siden august 2021.[2] Han har været medlem af det nationale parlament siden 2004 og er næstformand for partiet United Malays National Organisation (UMNO) som indgår i koalitionen Barisan Nasional (BN) der igen samarbejder med koalitionen Perikatan Nasional (PN). Ismail Sabri var vicepremierminister fra juli 2021 i 40 dage før han blev premierminister, og han havde ministerposter i flere regeringer i perioden fra 2008 til 2021. Som et resultat af den malaysiske politiske krise 2020-21 blev han formelt udnævnt til premierminister den 21. august 2021 efter sin forgænger Muhyiddin Yassins fratrædelse.[3]

Ismail Sabri fører valgkamp i 2009

Ismail Sabri var minister i flere regeringer ledet af BN-koalitionen fra marts 2008 til dets valgnederlag i 2018, herunder minister for landdistrikter og regional udvikling, minister for landbrug og landbrugsindustri, minister for indenrigshandel, kooperativer og forbrug, og minister for unge og sport.[4] Han var leder af oppositionen under regeringen ledet af Pakatan Harapan-koalitionen (PH) fra marts 2019 til dens kollaps i februar 2020 midt i den malaysiske politiske krise i 2020.

I PN-regeringen blev han udnævnt til seniorminister med ansvar for sikkerhed fra marts 2020 til sin forfremmelse til vicepremierministerposten i juli 2021, hvor han stod for landets reaktion på COVID-19-pandemien. Han ledte en fraktion af sit parti UMNO der fortsatte med at støtte premierminister Muhyiddin Yassin i juni 2021, da partiet trak sin støtte tilbage på grund af regeringens håndtering af pandemien. Da dette kulminerede i regeringens sammenbrud og Muhyiddins fratrædelse, indledte han med succes forhandlinger om at blive premierminister i august 2021 efter at have opnået støtte fra de fleste parlamentsmedlemmer.[2][5]

Ismail Sabri har haft kontroverser på grund af sine kommentarer til støtte for forrang til etniske malayer i Malaysia.[6][7][8]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ a b "Ismail Sabri appointed 9th prime minister". Malaysiakini (engelsk). 20. august 2021. Hentet 20. august 2021.
  3. ^ hermesauto (21. august 2021). "Ismail Sabri Yaakob sworn in as Malaysia's new prime minister". The Straits Times (engelsk). Hentet 21. august 2021.
  4. ^ "Ismail Sabri bin Yaakob, Y.B. Dato' Sri" (malajisk). Parliament of Malaysia. Hentet 16. juli 2010.
  5. ^ "Malaysian MPs backing Ismail Sabri as next PM meet with the king to verify their support". CNA (engelsk). Hentet 19. august 2021.
  6. ^ "Malays will never perish even if Umno loses, assures DAP leader". The Malay Mail. Today Online. 13. april 2018. Hentet 13. april 2018.
  7. ^ Ida Lim (13. august 2015). "Minister's 'Low Yat 2' for Malays will deepen 'idiotic bigotry' in country, BN leaders says". The Malay Mail. Hentet 15. august 2015.
  8. ^ Haikal Jalil; Nabilah Hamudin (2. februar 2015). "Police to quiz Ismail Sabri over boycott call". The Sun. Hentet 15. august 2015.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in