Ivan Reitman | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 27. oktober 1946 Komárno, Slovakiet (daværende Tjekkoslovakiet) |
Død | 12. februar 2022 (75 år) Montecito, Californien, USA |
Gravsted | Santa Barbara Cemetery |
Nationalitet | Canadisk |
Bopæl | Montecito |
Religion | Jødedom |
Børn | Jason Reitman |
Uddannelsessted | McMaster University |
Beskæftigelse | Filminstruktør og -producer |
Aktive år | 1968–2022 |
Nomineringer og priser | |
Nomineringer | Oscar for bedste film (2. februar 2010) Tony Award for Best Direction of a Musical (1983) |
Udmærkelser | Officer af Ordenen af Canada Stjerne på Hollywood Walk of Fame Premio Máquina del Tiempo (2009) Canada's Walk of Fame (2001) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Ivan Reitman (født 27. oktober 1946, død 12. februar 2022[1]) var en canadisk filminstruktør og -producer, der bl.a. stod bag komediefilm som Ghostbusters, Ghostbusters II og Røven af 4. division. Fra begyndelsen af halvfemserne gjorde Reitman sig mere som producer indenfor filmbranchen og medvirkede bl.a. til produktionen af komediefilm som Old School, Trailer Park Boys: The Movie og I Love You, Man. Ivan Reitman er far til filminstruktøren Jason Reitman.