J.P. Mynster

J.P. Mynster
Jacob Peter Mynster malet J.V. Gertner i 1842.
Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot.
Personlig information
Født8. november 1775 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død30. januar 1854 (78 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedAssistens Kirkegård Rediger på Wikidata
SøskendeOle Hieronymus Mynster Rediger på Wikidata
BarnChristian Ludvig Nicolai Mynster Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem afVidenskabernes Selskab (fra 1819) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTeolog, præst Rediger på Wikidata
ArbejdsstedKøbenhavn Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserKommandør af Dannebrog (1828),
Ridder af Dannebrog (1815),
Storkors af Dannebrogordenen (1836),
Dannebrogordenens Hæderstegn (1826) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jacob Peter Mynster (8. november 177530. januar 1854) var en dansk teolog og biskop over Sjællands stift fra 1834 til sin død.

Hans far var kammerråd og inspektør ved Frederiks Hospital Christian Gudzon Peter Mynster, der døde allerede 1777. Moderen, Frederikke Nicoline Christiane født Ring, giftede sig samme år med overlæge ved samme hospital Frederik Ludvig Bang, men døde allerede i 1779. Mynster og hans tre år ældre bror Ole Hieronymus Mynster blev da opdraget hos stedfaderen.

Mynster blev teologisk kandidat i 1794. Han var huslærer for den senere minister A. W. Moltke. 1811-1828 var han kapellan i Vor Frue Kirke i København. Han blev 1812 docent i psykologi ved pastoralseminariet, og senere meddirektør; 1814 udarbejdede han grundlaget for den udgave af Luthers lille Katekismus, der autoriseredes til brug i skolerne; samme år var han med til at oprette Bibelselskabet, i hvis bestyrelse han indtrådte; 1815 blev han medlem af kommissionen til revision af Det Nye Testamente og 1817 endvidere medlem af direktionen for universitetet og de lærde skoler. I 1826 blev han hofprædikant og 1828 kongelig konfessionarius samt hof- og slotspræst. Mynster betegnes af flere kirkehistorikere som en "magtfaktor" allerede fra midt i 1820'erne.[1]

I 1834 blev Mynster biskop over Sjællands stift, et embede han beholdt til sin død i 1854.

Som kongevalgt medlem af Stænderforsamlingen mødte han i Roskilde 1835, 1838, 1840, 1842, 1844 og 1848.

Mynster var en aktiv skribent, og deltog engageret i mange af tidens store debatter, bl.a med Grundtvig.

  1. ^ Om Mynster som magtfaktor fra midt i 1820'erne: Hal Koch (1954) Den danske kirkes historie Bind 6 : "Tiden 1800-1848". s.. 203 og Martin Schwarts Lausten Danmarks kirkehistorie (2004) s. 208)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in