James Alfred Van Allen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 7. september 1914 Mount Pleasant, Iowa, USA |
Død | 9. august 2006 (91 år) Iowa City, Iowa, USA |
Dødsårsag | Hjerteinsufficiens |
Nationalitet | Amerikansk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Iowa Wesleyan University (til 1935), University of Iowa (1935-1939), Mount Pleasant Community High School |
Medlem af | Kungliga Vetenskapsakademien, National Academy of Sciences (fra 1959), American Academy of Arts and Sciences, American Astronomical Society, American Philosophical Society med flere |
Beskæftigelse | Astronom, jordforsker, professor (1951-1985), universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker |
Fagområde | Astrofysik |
Arbejdsgiver | Carnegie Institution for Science (1939-1942), University of Iowa (1951-1985), Johns Hopkins University Applied Physics Laboratory |
Kendte værker | radio-nærhedssprængning, Van Allen-bælterne |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | John Adam Fleming-medaljen (1963), hedersmedlem av American Polar Society[1], Guggenheim-Stipendium (1946), Elliott Cresson-medaljen (1961), Nevada Medal (1990) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
James Alfred Van Allen (7. september 1914 – 9. august 2006) var en amerikansk fysiker, som opdagede Van Allen-bælterne. Bælterne, som er med til at mindske strålingen på Jorden, opstår når ladede partikler fra solvinden rammer ind i Jordens magnetfelt og derved bremses/afbøjes.