James Brown

James Brown
James Brown, 1993
Information
FødtJames Joseph Brown, Jr
3. maj 1933 Rediger på Wikidata
Augusta, Georgia, USA, Barnwell, South Carolina, USA Rediger på Wikidata
Død25. december 2006 (73 år) Rediger på Wikidata
Atlanta, Georgia, USA Rediger på Wikidata
DødsmådeNaturlige årsager Rediger på Wikidata
DødsårsagLungebetændelse, hjerteinsufficiens Rediger på Wikidata
GravstedBeech Island Rediger på Wikidata
StatsborgerUSA Rediger på Wikidata
ÆgtefællerVelma Warren (1953-1969),
Deidre Jenkins (1970-1981),
Adrienne Rodriguez (1984-1996),
Tomi Rae Hynie (2001-2006) Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
GenreR&B, funk, soul
BeskæftigelseMusiker, sangskriver, Entertainer, Sanger, pladeproducer, orkesterleder, danser, rapper
Medlem afJames Brown & The Famous Flames Rediger på Wikidata
Aktive år1956–2006
PladeselskabFederal, King, Try Me, Smash, People, Polydor, Scotti Bros., Dade Records
Associeret medThe Famous Flames, The J.B.'s, The Soul Generals
Instrumenter
vokal, guitar, bas,mundharmonika, keyboard, trommer, percussion
Eksterne henvisninger
James Browns hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

James Brown (født James Joseph Brown, Jr. 3. maj 1933 i Barnwell, South Carolina, død 25. december 2006 i Atlanta, Georgia) var en amerikansk musiker, anerkendt som en af de mest indflydelsesrige personer i det 20. århundredes musik. Som en karismatisk sanger, sangskriver, orkesterleder og pladeproducent har Brown haft en meget stor andel i udviklingen af gospel og rhythm and blues til soul og funk. Han har også påvirket utallige andre genrer inklusiv rock, jazz, reggae, disco, dance, elektronisk musik og hiphop-musik.

Han var på toppen fra midten af 1960'erne frem til de tidlige 1970'ere, med sin helt egen formel på svedig, dansabel funk og et live-show der var uden sidestykke.

Fra midten af halvfjerdserne faldt han mellem to stole; han var for rå til disco-publikummet og for ordinær til Parliament/Funkadelic-folket. James Brown forsøgte nu at følge trends, hvor han før havde skabt dem.

I 1980'erne oplevede James Brown dog en stor respekt fra den yngre generation af musikere, som ivrigt fodrede deres samplere med hans grooves. Han medvirkede i filmen 'Blues Brothers' i 1980 og i 'Rocky IV' (1986) med sangen 'Living in America', som blev Browns største pophit siden 'Say It loud, I'm Black I'm Proud' i 1968. Desuden bøjede rap-gruppen Full Force og rapperen Afrika Bambaataa sig i støvet for mesteren og inviterede ham til at indspille med dem.

Brown var en benhård arbejdsgiver. I sin storhedstid kunne han finde på at give sine musikere bøder, hvis de spillede forkert eller ikke havde pudset deres sko godt nok.

Et af James Browns store hits, 'Sex Machine', blev til spontant i omklædningsrummet lige før en koncert. Nummeret var en omformning af et tidligere hit, 'Give it up or turn it aloose'.

Hans manager spredte på et tidspunkt rygter om at Brown skulle gennemgå en kønsskifteoperation, så han kunne gifte sig med sin sanger Bobby Byrd.

I alt nåede James Brown at udgive over halvfjerds plader. Det er dog værd at bemærke, at en væsentlig del af materialet var alternative versioner af tidligere hits.

Blandt James Browns mange øgenavne er 'JB', 'Godfather of Soul', 'Soulbrother No. 1', 'Mister Dynamite' og 'Hardest Working Man in Show Business' de mest udbredte.

I 2005 medvirkede James Brown på et nummer på Black Eyed Peas-albummet 'Monkey Business'.

James Brown døde af lungebetændelse.

James Brown var gift fire gange, og var kendt under adskillige tilnavne, hvoraf det mest berømte nok er Godfather of Soul ("Soulmusikkens gudfar").


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in