James Dewey Watson | |
---|---|
Personlig information | |
Født | James Dewey Watson 6. april 1928 (96 år) Chicago, Illinois, USA |
Nationalitet | Amerikansk |
Far | James Dewey Watson |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Chicago Indiana University |
Akademisk vejleder | Salvador Luria |
Medlem af | Royal Irish Academy, Royal Society, European Molecular Biology Organization, Sovjetunionens videnskabsakademi (fra 1988), National Academy of Sciences (fra 1962) med flere |
Beskæftigelse | Biofysiker, molekylærbiolog, universitetsunderviser, fysiker, biokemiker, genetiker, akademiker, zoolog, forfatter, kemiker med flere |
Forskningsområde | Molekylærbiologi |
Arbejdsgiver | Harvard Universitet, University of Cambridge, National Institutes of Health, Cold Spring Harbor Laboratory (1968-2007) |
Arbejdssted | Indiana University Cold Spring Harbor Laboratory Harvard University University of Cambridge National Institutes of Health |
Elever | John Tooze, Ronald W. Davis, Richard Roberts, Phillip Sharp, Ewan Birney |
Betydningsfulde elever | Mario Capecchi Ewan Birney |
Kendt for | Opdagelsen af DNAs struktur. |
Kendte værker | det dobbelte heliks, Molecular Biology of the Gene |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Æresdoktor ved Hofstra Universitet, Gairdner Foundation International-prisen (2002), Knight Commander of the Order of the British Empire (2002), Guggenheim-Stipendium (1965, 1983), Lomonosov-guldmedaljen (1994) med flere |
Nobelpris | Medicin 1962 |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
James Dewey Watson (født 6. april 1928) er en amerikansk molekylærbiolog, som er bedst kendt for at være en af opdagerne af DNA-molekylets struktur. Sammen med Francis Crick og Maurice Wilkins blev han i 1962 tildelt Nobelprisen i fysiologi eller medicin for opdagelsen af kernesyrers molekylære struktur og strukturens betydning for informationsoverførsel i levende materiale [1]
Hans største bidrag til molekylærbiologien i Cambridge er veldokumenteret i The History of the University of Cambridge: Volume 4 (1870 til 1990), udgivet af CUP i 1992.