James Iha

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
James Iha
James Iha
Information
PseudonymJames Iha
FødtJames Yoshinobu Iha
26. marts 1968 (56 år)
Chicago, Illinois
Genrehård rock
alternativ rock
rock
BeskæftigelseTidligere guitarist i Smashing Pumpkins
Aktive år1988 – stadig aktiv
PladeselskabVirgin Records, Reprise Records
Associeret medSmashing Pumpkins
A Perfect Circle
Vanessa and the O's
Instrumenter
Guitar, vokal, bas

James Yoshinobu Iha (født 26. marts 1968 i Chicago) er en amerikansk sanger, sangskriver og guitarist, der var med til at danne det amerikanske rockband Smashing Pumpkins i 1988 sammen med Billy Corgan. Efter bandets opløsning i 2000 har han spillet guitar i bl.a. Tinted Windows og A Perfect Circle.

James Iha voksede op i Chicago, USA og dannede i 1988 Smashing Pumpkins med Billy Corgan. Smashing Pumpkins slog igennem med deres andet album Siamese Dream i 1993, og succesen blev fulgt op af dobbeltalbummet Mellon Collie and the Infinite Sadness i 1995, og det cementerede bandet som ét af 1990'ernes bedste og mest populære alternative grupper. Kort inden udgivelsen af bandets fjerde album, Adore, udgav Iha sit første soloalbum, Let It Come Down, i starten af 1998, men singlen "Be Strong Now" opnåede kun middelmådig succes.

I 2000 blev Smashing Pumpkins opløst, og efter en masse mindre projekter blev James Iha medlem af supergruppen A Perfect Circle i 2003. Efter at have medvirket på albummet eMOTIVe i 2004, forlod Iha bandet samme år. I 2006 blev Smashing Pumpkins gendannet, men Iha ønskede ikke at være en del af genforeningen. I 2009 udgav Ihas nye band, Tinted Windows, sit debutalbum, og i 2010 vendte Iha tilbage som guitarist i A Perfect Circle.

I marts 2012 udgav James Iha sit længe ventede andet soloalbum, Look to the Sky, der er hans første solomateriale siden sangen "Never Ever" fra 2001 og hans første soloalbum i 14 år.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy