James Longstreet

James Longstreet
8. januar 1821 - 2. januar 1904
General James Longstreet
Kaldenavn(e)	Old Pete
Født	8. januar 1821 Edgefield County, South Carolina
Død	2. januar 1904 (82 år) Gainesville, Georgia
Begravet ved	Alta Vista Cemetery
Troskab	Amerikas Forenede Stater Amerikas Konfødererede Stater
Tjenestetid	1842-1861 (USA), 1861-1865 (CSA)
Rang	Generalløjtnant
Enhed	First Corps Army of Northern Virginia
Militære slag og krige	Mexicansk-amerikanske krig, Amerikanske borgerkrig
Ægtefælle	Helen Dortch Longstreet
Senere arbejde	Toldkontrollør i New Orleans, ambassadør i Tyrkiet, tilsynsførende med jernbanedrift, U.S. Marshall for nordlige Georgia
Underskrift

James Longstreet (8. januar 1821–2. januar 1904) var en af de mest fremtrædende af Sydstaternes generaler i den amerikanske borgerkrig og den vigtigste underordnede for Robert E. Lee, som kaldte ham sin ”Gamle stridshest”. Han gjorde tjeneste under Lee som korpschef i mange af de berømte slag, Army of Northern Virginia udkæmpede i det østlige operationsområde i borgerkrigen, men han kæmpede også med general Braxton Bragg i Army of Tennessee i det vestlige operationsområde. Levnedsbeskriveren og historikeren Jeffry D. Wert skrev, at "Longstreet ... var den bedste korpschef i Army of Northern Virginia; faktisk kan man hævde, at han var den bedste korpschef på begge sider i konflikten."^[1]

Longstreets talenter som general bidrog væsentligt til Sydstaternes sejre i det Andet slag ved Bull Run, Slaget ved Fredericksburg og Slaget ved Chickamauga i både offensive og defensive roller. Han gjorde også en god indsats i Syv dages slaget, Slaget ved Antietam og indtil han blev alvorligt såret også i Slaget ved the Wilderness. Hans indsats som delvis selvstændig hærfører ved Knoxville i Tennessee resulterede i et pinligt nederlag for Sydstaterne. Hans mest kontroversielle indsats var i Slaget ved Gettysburg, hvor han var uenig med general Lee om den taktik, som skulle anvendes, og kun modstræbende accepterede det katastrofale infanteriangreb, som kaldes Picketts angreb (Pickett’s Charge).

Han havde en succesfuld karriere efter krigen, hvor han arbejdede for USA’s regering som diplomat, embedsmand og administrator. Hans skifte til det Republikanske Parti og hans samarbejde med sin gamle ven præsident Ulysses S. Grant samt de kritiske bemærkninger, som han skrev i sine erindringer om general Lees indsats i krigen, betød, at han blev bandlyst af mange af sine tidligere kolleger i sydstatshæren. Skribenter fra Lost Cause-bevægelsen fokuserede på Longstreets handlinger ved Gettysburg som den primære årsag til, at Sydstaterne tabte krigen. Hans rygte var ødelagt i Sydstaterne i over 100 år og er først for nylig ved at undergå en revurdering.

1. ^ Wert, p. 405.