Jean Buridan

Jean Buridan Filosofi i middelalderen
Personlig information
Født	1295 Béthune, Frankrig
Død	1358 Paris, Frankrig
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Paris Universitet
Elev af	William af Ockham
Beskæftigelse	Professor, teolog, logiker, klerk, forfatter, filosof
Fagområde	Naturfilosofi, teologi, logik
Arbejdsgiver	Paris Universitet
Elever	Albert af Sachsen
Bevægelse	Nominalisme, logik
Påvirket af	William af Ockham, Aristoteles
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Jean Buridan, også kendt under den latinske navneform Johannes Buridanus (født ca 1295/1300 i Béthune ved Lille i Frankrig, død 1356/1358) var en fransk logiker og filosof, uddannet i Paris.

Buridan tilhørte kredsen omkring William af Ockham; han var professor ved Pariser-universitetet og leder af rektoratet 1325–1348. Han gælder for den betydeligste af Ockhams umiddelbare elever og hældede i universaliestriden som sin lærer mest mod nominalismen.

Han skrev Summula de dialectica eller Compendium logic (Paris, 1487), og skrev ligeledes Politik, Etik og andre værker i sand aristotelisk ånd, hvorimod han ikke interesserede sig meget for teologi.

Buridans æsel

Buridans æsel er navnet på et et filosofisk paradoks, der egentlig stammer fra Aristoteles, men som blev genoptaget af middelalderens logikere.

Paradokset har fået navn efter Buridan, men det blev i dets specifikke form netop opfundet som en kritik af hans etiske system, hvor man altid skulle handle rationelt.

Paradokset: et æsel står lige langt fra to bunker foder af samme størrelse og kvalitet. Hvis man antager, at æselet opfører sig fuldstændigt rationelt, har det ingen grund til at foretrække den ene bunke frem for den anden. Det kan derfor ikke nå til en beslutning om, hvilken stak det skal æde først og vil derfor blive stående på stedet – og sulte.