Jennifer Aniston. | |
---|---|
Personlig information | |
Fulde navn | Jennifer Joanna Aniston. |
Født | 11. februar 1969 (55 år). Sherman Oaks, Los Angeles, Californien, USA. |
Forældre | John Aniston og Nancy Dow. |
Ægtefælle | Brad Pitt (g. 2000; sk. 2005) Justin Theroux (g. 2015; sk. 2017) |
Roller | Rachel Green Venner. |
Emmypriser | |
Outstanding Lead Actress in a Comedy Series for Venner. |
Jennifer Joanna Aniston (født 11. februar 1969) er en amerikansk skuespillerinde, instruktør og producer. Hun fik verdensomspændende anerkendelse for sin rolle som Rachel Green i den amerikanske komedieserie Venner, en rolle hun spillede i ti år (1994-2004). Aniston vandt en Emmy Award, en Golden Globe Award og en Screen Actors Guild Award for sin rolle som Rachel Green.
Aniston har også haft en stor filmkarriere med succesfulde film som bl.a. Bruce Den Almægtige (2003), The Break-Up (2006), Marley & Me (2008), Just Go with It (2011), Horrible Bosses (2011) og We're the Millers (2013), som alle har indtjent over 100 millioner dollar i USA.
En af Anistons mest kritikerroste roller var i The Good Girl (2003), hvor hun blev nomineret til en Independent Spirit Award for bedste kvindelige hovedrolle.
I 2012, modtog hun en stjerne på Hollywood Walk of Fame. Hun er medstifter af produktionsselskabet Echo Films.
I 2015 blev Jennifer gift med Justin Theroux.