Jennifer Doudna | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Jennifer Anne Doudna 19. februar 1964 (60 år) Washington D.C., District of Columbia, USA |
Nationalitet | USA |
Bopæl | Hilo |
Ægtefælle | Jamie H. D. Cate |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Harvard Universitet (til 1989), Hilo High School, Pomona College (til 1985) |
Elev af | Jack W. Szostak |
Tilknyttet | University of California, Berkeley |
Medlem af | Royal Society (fra 2016), National Academy of Sciences (fra 2002), National Academy of Medicine, American Academy of Arts and Sciences, Pavelige Videnskabsakademi (fra 2021) |
Beskæftigelse | Kristallograf, molekylærbiolog, universitetsunderviser, biokemiker, kemiker |
Fagområde | Transskription, RNA-interferens, Ribosom, Hepatitis C-virus, biokemi med flere |
Deltog i | World Economic Forum åresmøde 2015, World Economic Forum årsmøde 2016 |
Arbejdsgiver | University of California, San Francisco, Howard Hughes Medical Institute, University of California, Berkeley (fra 2002), Yale University (1994-2002) |
Påvirket af | Jack W. Szostak, Thomas Cech, Corwin Hansch, Sharon Panasenko |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Vanderbilt-prisen for Biomedicinsk videnskab (2020), Gairdner Foundation International-prisen (2016), Tang-prisen (2016), Packard Fellowship for Science and Engineering (1996), Croonian Medal and Lecture (2018) med flere |
Nobelpris | Nobelprisen i kemi 2020 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jennifer Anne Doudna (født 19. februar 1964)[1] er en amerikansk biokemiker, der er kendt for sit pionérarbejde med CRISPR-genmodificering.[2] Hun er en Li Ka Shing Chancellor Chair Professor på Department of Chemistry and the Department of Molecular and Cell Biology ved University of California, Berkeley.[3]
Doudna har bidraget med grundlæggende viden inden for biokemi og genetik, og hun har modtaget en række prestigefyldte priser og medlemskaber i videnskabsakademier, inklusive nobelprisen i kemi i 2020[4], 2000 Alan T. Waterman Award for hende forskning i et ribozym struktur baseret på røntgenkrystallografi,[5] og 2015 Breakthrough Prize in Life Sciences for CRISPR-Cas9 genommodificeringsteknologien (med Emmanuelle Charpentier).[6] Hun har modtaget Gruber Prize in Genetics (2015),[7] Canada Gairdner International Award (2016),[8] og Japan Prize (2017).[9] I 2020 modtog Doudna nobelprisen i kemi sammen med Emmanuelle Charpentier "for udviklingen af metoder til genmodificering".[10]