Jens Flor

Jens Ludvig Paul Flor
Personlig information
Født1. januar 1888
Død29. maj 1952 (64 år)
Nationalitetnorsk

Jens Ludvig Paul Flor (født 1. januar 1888, død 29. maj 1952) var en norsk arkitekt.

En stor del af Flors virksomhed faldt inden for to kategorier: jernbane og Ålesund. Omkring 1913 blev han ansat på NSB's nyoprettede arkitektkontor. Der tegnede han en række stationsbygninger, hvoraf de fleste også tilskrives kontorets leder, Gudmund Hoel. Flor stod ikke mindst for de fleste af stationerne på den nordlige del af Dovrebanen.[1][2] Banen åbnede i sin helhed i 1921, men bygningerne blev tegnet og opført over en årrække før det. Senere er der opført lignende, om end ikke identiske, bygninger på Bratsbergbanen, Sørlandsbanen, Sunnan-Grongbanen (Nordlandsbanen) og Raumabanen, men Flor krediteres normalt ikke i den forbindelse.

I 1917 blev Flor leder af Ålesund boligråds kontor, og han var stadsarkitekt i 1818-1919. Fra omkring 1920 var meget produktiv som arkitekt i byen og tegnede en række bygninger, der stadig findes. For det meste drejer det sig om private projekter, og stilmæssigt spænder der fra nyklassicisme til funktionalisme.

  1. ^ Hartmann et al (1997), s. 184.
  2. ^ Banedata 2004, s. 87-89.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy