Jens Romundstad

Jens Romundstad
Romundstad (Biker-Jens) selvportræt
Personlig information
Andre navne"Biker-Jens"
FødtJens Romundstad
1971 (52-53 år)
Rødovre, Rødovre Kommune
NationalitetDanmark Dansker
BopælGevninge
ÆgtefælleKaren Kastholm Romundstad
Børn3
Uddannelse og virke
BeskæftigelseHR-direktør i Coop Danmark (2019-2020)
Adm. direktør i Solartag (2021-2023)
Nomineringer og priser
UdmærkelserCSR Peoples Prize 2015
CSR People Æresprisen 2018
HR-Prisen 2020

Jens Romundstad (født 1971),[1] tidligere kendt som "Biker-Jens", er en dansk erhvervsleder og forhenværende tv-personlighed.[2][3]

Han blev landskendt for sin deltagelse i den første udgave af reality-programmet Robinson Ekspeditionen i 1998, som havde et gennemsnitligt seertal på 700.000.[4][5] I 1999 startede han en karriere som rejsevært for TvDanmark, hvilket blev til i alt tre rejseprogrammer fra henholdsvis USA, Østen og Australien. Programmerne har tidligere været nogle af de mest genudsendte danske tv-produktioner nogensinde.[6][7] I 2002 deltog han igen i Robinson Ekspeditionen og var vært på TV3's realityprogram Fear Factor, der blev optaget i Sydafrika og var i 2003 vært på dokumentarserien Et liv på grænsen.

Han valgte at trække sig helt fra medieverden i 2005.[8] Romundstad arbejdede med HR i først dagligvarekoncernen Dagrofa, inden han i 2011 blev HR-chef i Fakta, som er én af Coops kæder, og han har markeret sig indenfor salg, ledelse og CSR.[9] Her blev han senere salgsdirektør, og i 2019 blev han forfremmet til HR-direktør for hele Coop, som dækker kæderne Fakta, Kvickly, Irma, SuperBrugsen, Dagli'Brugsen og Coop 365. I 2020 fratrådte han som HR-direktør,[10] og den 1. februar 2021 tiltrådte han som administrerende direktør i solcellevirksomheden Solartag.[11] I juni 2023 stoppede han som direktør for Solartag.[12]

  1. ^ "Jens Romundstad tv personlighed, CSR-aktivist og topleder". strongmind.dk. Arkiveret fra originalen 28. marts 2017. Hentet 24. marts 2017.
  2. ^ Fra Biker Jens til Branding Jens (Webside ikke længere tilgængelig), Lederne, 8. august 2007
  3. ^ Jens Romundstad - alias Biker-Jens - på foredragsturné i Danmark., lykkemusic.dk, hentet 27. september 2014
  4. ^ TV 2: 25 år med penge, politik og primadonnaer, Poul Funder Larsen
  5. ^ Else Marie Nygaard (7. september 1999). "Robinson Ekspeditionens missionær". Kristeligt Dagblad.
  6. ^ Anne Bach Grønbæk (4. juni 2008). "Fra medierocker til HR- og kommunikationschef". Copenhagen Business School. Arkiveret fra originalen 27. december 2010. Hentet 29. januar 2013.
  7. ^ "Biker-Jens: Færdig med tv". Jyllands-Posten. 6. juni 2010.
  8. ^ DENNIS DREJER (9. november 2005). "Slut med Biker-Jens". B.T.
  9. ^ Sol Stoffregen (21. juni 2016). "Husker du Biker-Jens? I dag laver han noget HELT andet". Dagens.dk.
  10. ^ Marie Milling (27. november 2020). "Biker-Jens er færdig i topjob". B.T.
  11. ^ Erik Nielsen (22. januar 2021). "Biker-Jens sætter sig i direktørstolen hos Solartag". Sjællandske Medier.
  12. ^ Mick Kristensen (30. juni 2023). "Blev landskendt på tv: Nu stopper "Biker-Jens" Romundstad som topdirektør". Finans.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy