Jin-dynastiet (265-420)

Jin dynastiet 晉朝
Kejserrige
265–420
Jin dynastiet (gult) ved samlingen af Kina i 280
Hovedstad	Luoyang (265–311) Chang'an (312–316) Jiankang (317–420)
Sprog	Oldkinesisk
Religion	Buddhisme, Daoisme, Konfucianisme, Kinesisk folketro
Regeringsform	Monarki
Kejser
• 265–290 (første)	Wu af Jin
• 419–420 (sidste)	Gong af Jin
Historisk periode	Antikken
• Etableret	265
• Kina samles under Jin dynastiet	280
• Styret flytter syd for Huai He og det Østlige Jin opstår	317
• Ophørt	420
Befolkning
• Anslået 290	22.620.000
Valuta	Kinesisk mønt

Denne side indeholder kinesiske skrifttegn. Uden den rigtige font-understøttelse vil teksten vises som spørgsmålstegn eller bokse i browseren. (engelsk) Font-understøttelse af kinesisk

For alternative betydninger, se Jin-dynastiet. (Se også artikler, som begynder med Jin-dynastiet)

Jin-dynastiet (forenklet kinesisk: 晋朝; traditionelt kinesisk: 晉朝; pinyin: Jìn Cháo) var et dynasti i Kinas historie, i perioden fra 265 til 420. Dynastiets historie er opdelt i to epoker, hvoraf den første er historien om Det vestlige Jin-dynasti (西晉, 265–316) and den anden omfatter Det østlige Jin-dynasti (東晉, 317–420). Det vestlige Jin blev grundlagt af Sima Yan (Kejser Wu), med hovedstad i Luoyang, og det østlige af Sima Rui (kejser Yuan) med hovedstad i Jiankang (det nuværende Nanjing). De to epoker under ét omtales også af historikerne som Liang Jin (兩晉; "To Jin") eller Sima Jin (司馬晉) (efter klannavnet Sima). Dette gøres for at skelne mellem dette Jin-dynasti og andre dynastier, som skrives med samme kinesiske tegn, for eksempel "Det senere Jin-dynasti" (後晉; pinyin: Hòu Jìn) fra 936 - 947 e. Kr.