Joe Hill | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Joseph Hillstrom og Joe Hill |
Født | Joel Emmanuel Hägglund 7. oktober 1879 Gävle församling, Sverige |
Død | 19. november 1915 (36 år) Salt Lake City, Utah, USA |
Dødsårsag | Skudsår |
Gravsted | Haymarket Martyrs' Monument |
Bopæl | Portland |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fagforeningsperson, singer-songwriter, digter |
Genre | Protestsang |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Joe Hill, egentlig Joel Emmanuel Hägglund, alias Joseph Hillstrom, født den 7. oktober 1879 i Gävle, Sverige – dømt for mord og henrettet ved skydning den 19. november 1915 i Salt Lake City, Utah, USA, var en svensk/amerikansk fagforeningsaktivist, arbejderdigter og protestsanger.
Joe Hill regnes som en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige amerikanske protestsangere, og han nævnes som inspirationskilde for kunstnere som Woody Guthrie, Bob Dylan, John Lennon og Joan Baez.[1] Han skrev en række aktuelle arbejder- og protestsange, og han brugte især humoren og ironien i sine budskaber. Flere af Joe Hills sange blev trykt i "Little red Songbook", der blev udgivet af den syndikalistiske amerikanske arbejderorganisation, Industrial Workers of the World, som Joe Hill var medlem af og agiterede for.
Joe Hill opnåede at blive en levende legende blandt syndikalister og fagforeningsaktivister i USA, og hans sange gjorde ham til et kendt navn i den amerikanske arbejderklasse og blandt immigranter og arbejdsløse. Efter en meget omdiskuteret retssag, der vakte international opmærksomhed, og den efterfølgende henrettelse voksede hans popularitet, og Joe Hill er siden blevet genstand for film, sange, bøger, talrige artikler samt opera og teater.
Joe Hill er blevet kaldt The Man Who Never Died.[2]