Back Йохан I (Бранденбург) Bulgarian Joan I de Brandenburg Catalan Jan I. Braniborský Czech Johann I. (Brandenburg) German Ιωάννης Α΄ του Βρανδεμβούργου Greek John I, Margrave of Brandenburg English Juan I de Brandeburgo Spanish Johann I (Brandenburg) Estonian Jean Ier de Brandebourg French Giovanni I, Margravio di Brandeburgo Italian
| Johan 1. af Brandenburg | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 1213  |
| Død | 4. april 1266 Stendal, Sachsen-Anhalt, Tyskland |
| Far | Albrecht 2. af Brandenburg |
| Mor | Matilda Von Groitzsch |
| Søskende | Elisabeth af Brandenburg, Landgrevinde af Thüringen, Mathilde af Brandenburg, Otto 3. af Brandenburg |
| Ægtefæller | Sofia af Danmark (fra 1236), Jutta af Sachsen (fra 1255), Hedvig af Pommern (fra 1250) |
| Børn | Konrad, markgreve af Brandenburg-Stendal, Agnes af Brandenburg, Erik af Brandenburg, Johann II, markgreve af Brandenburg-Stendal, Henrik I, markgreve af Brandenburg-Stendal, Otto 4. af Brandenburg, Hermann von Brandenburg[1], Helene af Brandenburg, Albrekt af Brandenburg, Mechtild af Brandenburg |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Hersker |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Johan 1. af Brandenburg (født i ca. 1213, død 4. april 1266) var fra 1220 til sin død markgreve af Brandenburg sammen med sin bror, Otto 3. også kaldet Otto den Fromme.
De to markgrever tilhørte slægten askanierne, og deres regeringstid var præget af en omfattende ekspansion af markgrevskabet mod øst, som indlemmede de sidste dele af Teltow og Barnim, Uckermark, Land Stargard, Land Lebus og de første dele øst for Oder i Neumark. De kunne fastholde den indenrigspolitiske indflydelse og Brandenburgs stilling i det hellige Tysk-romerske rige, hvilket blandt andet kom til udtryk ved, at Johans bror Otto i 1256 var kandidat til at blive rigets konge. Yderligere grundlagde de flere byer og herunder de to byer, Cölln og Berlin, som senere smeltede sammen til den tyske hovedstad Berlin. De udbyggede den nærliggende askaniske borg i Spandau til at være deres foretrukne residens.
I den sidste tid af deres regeringsperiode delte de Brandenburg mellem sig i den johanske- og ottoske linje i henhold til arvereglerne og stiftede i 1258 under navnet Mariensee cistercienserklosteret Kloster Chorin, mens det traditionelle askaniske gravmæle Kloster Lehnin forblev hos den ottoske linje. Da denne linje uddøde i 1317, blev de to landsdele igen sammenlagt under Johan 1.'s barnebarn Valdemar af Brandenburg.