Johann Eduard Erdmann

Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes. Se artiklens diskussionsside eller historik (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Ikke at forveksle med Eduard Erdmann.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Johann Eduard Erdmann
Personlig information
Født	13. juni 1805 Valmiera, Letland
Død	12. juni 1892 (86 år) Halle (Saale), Sachsen-Anhalt, Tyskland
Nationalitet	Tysk
Far	Johann Wilhelm Erdmann
Mor	Elisabeth Dorothea Erdmann
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Humboldt-Universität zu Berlin, Christian-Albrechts-Universität, Det kejserlige universitet i Dorpat
Beskæftigelse	Fagbogsforfatter, universitetsunderviser, filosof
Arbejdsgiver	Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg
Arbejdssted	Halle (Saale)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Johann Eduard Erdmann (født 13. juni 1805 i Wolmar, død 12. juni 1892 i Halle) var en tysk filosof og filosofihistoriker.

Erdmann virkede nogle år som præst i sin fødeby og blev 1836 professor i filosofi i Halle. Hans arbejder om filosofiens historie, der helt er prægede af den Hegelske tænkemåde, har ikke ringe værdi, de indeholder gode og skarpsindige enkeltheder, de viser hans kendskab til middelalderens filosofi og giver en objektiv fremstilling af den Hegelske skole. En meget benyttet udgave af Leibniz’ filosofiske skrifter skyldes Erdmann (1840).

Blandt Erdmanns skrifter, hvoraf en del er kommet i mange oplag, kan anføres: Versuch einer wissenschaftlichen Darstellung der Geschichte der neueren Philophie, 1-3 (1834-53), Grundriss der Geschichte der Philosophie, 1-2 (1865), Vorlesungen über Glauben und Wissen (1837), Leib und Seele (1837), Grundriss der Psychologie (1840), Psychologische Briefe (1851), »Grundriss der Logik und Metaphysik (1841), Vorlesungen über akademischen Leben und Studium (1858).