Johann Hartmann

Johann Hartmann
Information
Født	24. december 1726 Głogów, Polen
Død	21. oktober 1793 (66 år) København, Danmark
Gravsted	Assistens Kirkegård
Statsborger	Kongeriget Danmark
Børn	Ludvig August Hartmann, Johan Ernst Hartmann, August Wilhelm Hartmann
Sprog	Tysk
Beskæftigelse	Komponist
Instrumenter
Violin
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Johann Ernst Hartmann (24. december 1726 Groß-Glogau i Schlesien – 21. oktober 1793 i København^[1]) var en tyskfødt musiker og komponist, der virkede i København fra 1762. Han blev stamfader til en lang række kulturpersonligheder i Hartmannslægten hvoraf nogle stadig er i spil både i Danmark og andre steder.

Han fødtes i Groß-Glogau i Schlesien. I 1754 var han violinist hos fyrstbiskoppen i Breslau, Grev Schaffgotsch; senere blev han koncertmester i den lille residensby Rudolstadt og derefter i Plön hos hertug Frederik Carl. Da hertugen døde i 1761 uden arvinger hjemfaldt hans hertugdømme til den danske konge Frederik 5., og en del af Plönerhoffets orkestermusikere rejste til København, bl.a. Hartmann.

I København blev han modtaget med åbne arme. Han blev straks ansat som violinist i Det Kongelige Kapel, blev musiklærer for den senere kong Christian 7. og i 1768 forfremmet til koncertmester. Han blev en bærende kraft i de kammerkoncerter der afholdtes ved hoffet i årene omkring 1770. Desuden deltog han i eller ledede koncerter i private forsamlinger såsom de såkaldte Gjethuskoncerter, der tog deres begyndelse i 1774, og han virkede som leder af koncerterne i Det harmoniske Selskab/Harmonien.

Den fremherskende operastil på Hofteatret og Det Kongelige Teater var italiensk inspireret, men netop i disse år skiftede moden til en mere enkel franskinspireret stil og Hartmann blev flere gange opfordret til at levere musik til dansksprogede syngespil. I 1778 blev Det italienske Operaselskab afskediget og de nye strømninger fik bedre plads. I 1779 opførtes så Hartmanns to første forsøg i den nye genre. Johannes Ewald skrev teksterne og Hartmann musikken til Balders død og Fiskerne (hvori man for første gang hører kongesangen Kong Christian stod ved højen Mast), og begge var succeser. Senere fulgte et par andre værker. Med disse populære syngespil lagdes grunden til en tradition, der udfoldede sig over de næste mange år på københavnske scener.

Før sin ankomst til København og i de første år der skrev Hartmann instrumentalmusik for kammerbesætning og mindre orkestre i en stil henad Haydn. De fleste af disse værker er forsvundet, nogle af dem ved Christiansborgs brand i 1794, idet hans nodesamling blev købt af kongen og anbragt på slottet kort før branden.

1. ^ Ravn, s. 110