Back Johannes II Komnenos Afrikaans Johannes II. (Byzanz) ALS Chuan II Comneno AN يوحنا الثاني كومنين Arabic يوحنا التانى كومنين ARZ ایکینجی ژان (بیزانس) AZB Іаан II Камнін Byelorussian Йоан II Комнин Bulgarian Ivan II Komnen BS Joan II Comnè Catalan
| Johannes 2. Komnenos | |
|---|---|
 Mosaik af Johannes 2. fra Hagia Sophia | |
| Kejser af Det østromerske rige | |
| Kroning | 1092 som med-kejser |
| Regerede | 15. August 1118 – 8. April 1143 |
| Forgænger | Alexios 1. Komnenos |
| Efterfølger | Manuel 1. Komnenos |
| Ægtefæller | Irene af Ungarn |
| Børn |
|
| Hus | Komnenos |
| Far | Alexios 1. Komnenos |
| Mor | Irene Doukaina |
| Født | 13. September 1087 Konstantinopel |
| Død | 8. april 1143 Kilikien |
| Hvilested | Pantokratorklostret |
Johannes 2. Komnenos (græsk, Iōannēs II Komnēnos; 13. september 1087 - 8. april 1143) var Østromersk kejser fra 1118 til 1143. Også kendt som "Johannes den Smukke" eller "Johannes den Gode" (græsk: Kaloïōannēs ), var den ældste søn af kejser Alexios 1. Komnenos og Irene Doukaina og den anden kejser af de Komneniske kejsere. Johannes er beskrevet som en from og dedikeret monark, der var fast besluttet på at få riget genoprettet efter katastrofen ved Manzikert, et halvt århundrede tidligere.
Johannes er blevet vurderet som den største af de Komneniske kejsere. [1] I løbet af det kvarte århundrede han regerede, indgik Johannes alliancer med Det Tysk-Romerske Rige i vest, vandt afgørende sejre over Pechenegerne, Ungarerne og Serberne på Balkan og anførte personligt adskillige felttog mod tyrkerne i Lilleasien. Johannes' felttog ændrede grundlæggende magtbalancen i øst og tvang tyrkerne i defensiven og Østromerne generobrede mange byer, fæstninger og byer på tværs af den anatolske halvø. I sydøst forlængede Johannes byzantinsk kontrol fra Maeanderfloden i vest helt til Kilikien og Tarsus i øst. I et forsøg på at hævde det Romerske ideal om kejserens rolle som leder af den kristne verden, ledte Johanne et felttog ind i det muslimske Syrien i spidsen for styrker fra Østromerriget og korsfarerstaterne. På trods af den ildhu kejseren lagde i foretagenet, blev Johannes skuffet over hans korsfarer-allieredes tilbageholdenhed og deres modvilje mod at kæmpe sammen med Østromerne.
Under Johannes voksede rigets befolkning igen til omkring 10 millioner mennesker.[2] Johannes 2.'s regeringstid er mindre godt nedskrevet af samtidige eller næsten samtidige forfattere end både hans far, Alexios 1., eller hans søn, Manuel 1.'s regeringsperioder. Især Johannes' indenrigspolitik og administration er meget lidt beskrevet. [a]
Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler