John F. Kennedy

John F. Kennedy

(11. juli 1963)
35. amerikanske præsident
Embedsperiode
20. januar 1961 – 22. november 1963
VicepræsidentLyndon B. Johnson
ForegåendeDwight D. Eisenhower
Efterfulgt afLyndon B. Johnson
Amerikansk senator fra Massachusetts
Embedsperiode
3. januar 1953 – 22. december 1960
ForegåendeHenry Cabot Lodge, Jr.
Efterfulgt afBenjamin A. Smith
Medlem af Repræsentanternes Hus
fra Massachusetts' 11. distrikt
Embedsperiode
3. januar 1947 – 3. januar 1953
ForegåendeJames Michael Curley
Efterfulgt afThomas P. O'Neill, Jr.
Personlige detaljer
Født29. maj 1917
Brookline, Massachusetts
Død22. november 1963 (46 år)
Dallas, Texas
DødsårsagAttentat
GravstedArlington National Cemetery
Fulde navnJohn Fitzgerald "Jack" Kennedy
Politisk partiDemokrat
Højde1,85 m
Ægtefælle(r)Jacqueline Lee Bouvier Kennedy
BørnCaroline Bouvier Kennedy
John Fitzgerald Kennedy, Jr.
Patrick Bouvier Kennedy
MorRose Kennedy
FarJoseph P. Kennedy
Uddannelses­stedHarvard University
ReligionKatolik
Underskrift
Militærtid
TroskabUSA
VærnUnited States Navy
Tjenestetid1941–1945
Rang Løjtnant
EnhedMotor Torpedo Boat PT-109
Slag/krige2. verdenskrig
UdmærkelserNavy and Marine Corps Medal, Purple Heart, Asiatic-Pacific Campaign Medal, World War II Victory Medal
Links
John F. Kennedys hjemmeside
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

John Fitzgerald Kennedy (født 29. maj 1917 i Brookline, Massachusetts, død 22. november 1963 i Dallas, Texas), ofte blot omtalt som JFK eller "Jack Kennedy", var fra 1961 til 1963 USA's 35. præsident. John F P.. Kennedy var søn af forretningsmanden og politikeren Joseph P. Kennedy, Sr. Kennedy havde en ældre bror, Joseph Jr. og syv yngre søskende: Rosemary, Kathleen ("Kick"), Eunice, Patricia, Robert ("Bobby"), Jean og Edward M. Kennedy.

Kennedy blev valgt til den amerikanske Kongres (Repræsentanternes Hus) i 1946, samme år som Richard Nixon og sad i Repræsentanternes Hus i perioden frem til 1953. I 1952 blev han valgt til Senatet. I 1954 forsøgte Kennedy uden held at blive opstillet som vicepræsident, men han tabte en kampafstemning på det demokratiske konvent til senator Estes Kafauver fra Tennessee. Kennedy blev genvalgt til Senatet i 1958, og i 1960 blev han opstillet som demokraternes præsidentkandidat.

Ved det amerikanske præsidentvalg i 1960 vandt han over Eisenhowers vicepræsident Richard Nixon, i en meget tæt valgkamp, hvor Kennedy opnåede 49,7 % af stemmerne mod Nixons 49,5%. Grundet det amerikanske valgsystem opnåede Kennedy imidlertid 303 valgmænd mod Nixons 219, og Kennedy kunne således blive valgt som præsident, selvom 14 demokratiske valgmænd nægtede at støtte Kennedy på grund af hans støtte til Borgerrettighedsbevægelsen. Kennedy var den hidtil yngste, der var blevet valgt til præsident (om end Theodore Roosevelt var nogle måneder yngre, da han blev præsident ved William McKinleys død), og han var den første romersk-katolske præsident.

John F. Kennedy blev valgt på et program om fornyelse i amerikansk politik. Kennedy blev præsident under Den kolde krig, og hans embedsperiode var præget af en række internationale konflikter og konfrontationer, herunder Cubakrisen og opførelsen af Berlinmuren. Kennedy gav ordre til invasionen i Svinebugten og intensiverede det amerikanske engagement i Vietnamkrigen. Han intensiverede desuden rumkapløbet ved offentligt at sætte det mål at sætte en mand på månen og få ham sikkert tilbage igen, inden tiåret var omme. Sideløbende med intensiveringen af USA's krigsindsats i Vietnam støttede Kennedy aktivt etableringen af Fredskorpset (The Peace Corps), en organisation, hvor unge mennesker gennem arbejde i udlandet kan yde bistand til udviklingslande.

I sin stab havde Kennedy en skribent med danske aner Ted Sorensen, der lagde pen til mange af Kennedys nu berømte taler.

Blandt andet Kennedys modstand mod de amerikanske sydstaters raceadskillelsespolitik og på visse områder liberale politik medførte stærk modstand mod Kennedy i dele af den amerikanske befolkning.

John F. Kennedy blev også kendt for sin tale "Ich bin ein Berliner" fra 1963. Efter attentatet på Kennedy blev vicepræsident Lyndon B. Johnson taget i ed som den 36. præsident.

Kennedy fremstod i medierne som ungdommelig, solbrændt og udgjorde sammen med sin kone "det perfekte par". I virkeligheden var han alvorligt syg af Addisons sygdom og led efter en kollision under Stillehavskrigen af alvorlige rygproblemer, som var meget smertefulde.[1]

  1. ^ John F. Kennedy – præsidenten, der passer til enhver lejlighed, Information, 28. oktober 2017

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in