John Renbourn

John Renbourn
John Renbourn på scenen i ‘’ the Custom House Square stage” ( New Bedford Summerfest 2005).
Information
FødtJohn William Mark Renbourn
8. august 1944
Marylebone, Storbritannien Rediger på Wikidata
OprindelseStorbritannien
Død26. marts 2015 (70 år)
Hawick, Storbritannien Rediger på Wikidata
Genrefolkemusik, blues, rock, klassisk (barok)
Beskæftigelsemusiker
Aktive år1961 - 2015
Associeret medPentangle
Instrumenter
Akustisk guitar, sitar

John Renbourn (født 8. august 1944 i Marylebone, London, England, død 26. marts 2015 i Hawick, Skotland) var en engelsk folkemusiker og stiftende medlem af bandet Pentangle. Han opnåede en fremtrædende plads i London i 1960'erne, først som elektrisk guitarist og backing musiker for bl.a. blues- og gospel sangerinden Dorris Henderson, senere som akustisk guitarist samt singer-songwriter. Sammen med vennen Bert Jansch optrådte han i bl.a. klubber og pubber i London fra 1963, og de dannede i 1967 Pentangle, som var en fremtrædende gruppe i genoplivningen af den britiske folkemusik i 1960'erne. Sideløbende arbejdede han som solist i folkemusikklubber og indspillede flere solo albums, ligesom han samarbejdede med andre musikere som Anne Briggs. Efter opløsningen af Pentangle i 1973 fortsatte han både som solist og i forskellige samarbejder med bl.a Stefan Grossman i 1980’erne og blues guitaristen Wizz Jones fra omkring år 2012.[1] Han var aktiv som musiker helt frem til sin død. Dagen før han blev fundet død i sit hjem, skulle han have optrådt i Glasgow, men han mødte aldrig frem .Ifølge de engelske medier døde han af et hjerteanfald. [2] Selv om han oftest bliver omtalt som folkemusiker, spændte han vidt musikalsk med udgivelser indenfor genrer som jazz, europæisk klassisk musik (især barok og middelaldermusik. Hans album Sir John Alot fra 1968, der ofte omtales som det mest indflydelsesrige blandt hans udgivelser, er baseret på den engelske musikalske middelaldertradition. [3][4]

  1. ^ Brennan, Sandra. "Biography: John Renbourn". Allmusic. Hentet 3. juni 2010.
  2. ^ Poulsen, Jacob Patrick. "Legendarisk engelsk guitarist død". Gaffa. Arkiveret fra originalen 27. juni 2015. Hentet 27. marts 2015.
  3. ^ "John Renbourn obituary". The Guardian. Hentet 27. marts 2015.
  4. ^ "John Renbourn obituary". The Telegraph. Hentet 27. marts 2015.

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in