John Taylor | |
---|---|
Information | |
Pseudonym | J.T. |
Født | Nigel John Taylor 20. juni 1960 (64 år) Solihull, Storbritannien |
Oprindelse | Birmingham, England |
Genre | Pop, New Wave |
Beskæftigelse | Musiker |
Aktive år | 1978 |
Associeret med | Duran Duran, Power Station, Neurotic Outsiders, John Taylor (solo) |
Instrumenter | |
Bassguitar, Guitar |
John Taylor (født Nigel John Taylor 20. juni 1960) er en engelsk musiker. Han dannede i 1978 bandet Duran Duran sammen med Nick Rhodes og Stephen Duffy. I begyndelsen spillede han guitar, men skiftede til bas. I 1984 dannede han supergruppen Power Station sammen med Duran Duran-kollegaen Andy Taylor, sangeren Robert Palmer og ex-Chic-trommeslageren Tony Thompson. I 1985 udsendte han solosinglen I do What I Do til filmen 9½ Uge. I modsætning til Andy Taylor vendte John tilbage til Duran Duran i forbindelse med indspilningen af albummet 'Notorious'. I 1994 deltog han i gendannelsen af Power Station, men forlod bandet igen inden indspilningen af det andet album Living in Fear. I stedet dannede han bandet Neurotic Boy Outsiders, som siden blev Neurotic Outsiders sammen med Duff McKagan og Matt Sorum fra Guns N Roses og Steve Jones fra Sex Pistols. I 1997 under indspilningen af Duran Duran-albummet Medazzaland forlod John Taylor bandet for at gå solo. I 2001 genindtrådte han i bandet sammen med de tidligere medlemmer Andy Taylor og Roger Andrew Taylor i forbindelse med indspilningen af albummet Astronaut. Det var gruppens første studiealbum siden 1983 med den klassiske besætning. John Taylor var igennem fire år i 1980'erne kæreste med danske Renée Toft Simonsen.