Julius Nepos

Julius Nepos (latin: Flavius Julius Nepos Augustus; født ca. 430, død 480)^[1] var vestromersk kejser de facto fra 474 til 475 de jure frem til 480. Han var også hersker over romersk Dalmatien fra 468 til 480. En del historikere betragter Nepos som den allersidste vestromerske kejser, mens andre mener at rækken af vestromerske kejsere endte med Romulus Augustulus i 476 (der dog af mange i samtiden blev betragtet som en illegitim kejser). Derimod overlevede Det Østromerske Rige og dets kejsere denne historiske periode i det store og hele intakt.

Julius Nepos var nevø til grev Marcellinus, som herskede i Dalmatien fra 450'erne frem til han blev myrdet på Sicilien i 468. Nepos blev ophøjet til vestromersk kejser i 474 af den østromerske kejser Leo 1. i den hensigt at erstatte tronraneren Glycerius. Nepos blev afsat i 475 af den romerske general Orestes, som tog kontrollen over regeringen i hovedstaden Ravenna den 28. august 475. Nepos blev tvunget til flygte med skib over Adriaterhavet til Dalmatien. Orestes kronede sin unge søn Romulus Augustulus som kejser, men de blev begge året efter afsat af Odoaker, en romersk hærfører af germansk oprindelse.

Nepos fortsatte at styre fra Dalmatien som "kejser i vest", anerkendt dels af Syagrius fra dennes romerske enklave i Gallien og dels af kejseren i Konstantinopel og den øst-romerske kejser tvang også Odoaker til at anerkende Nepos' kejserværdighed, men i alle praktiske henseender havde han ikke magt uden for Dalmatien. Han blev myrdet i 480, og den østromerske kejser Zenon afskaffede kejserværdigheden i vest og inddrog formelt den vestlige del af Romerriget som sit eget højhedsområde, uden at han dog formåede at øve nogen videre indflydelse andet end på papiret.

1. ^ Martindale (1980), s. 777–778