Jungfraujoch

Jungfraujoch
Udsigt over Eiger, Mönch og Jungfrau. Jungfraujoch befinder sig mellem de to sidstnævnte
Højde3.471 m
StedSchweiz Schweiz
KædeAlperne
Jungfraujoch ligger i Schweiz
Jungfraujoch
Jungfraujoch
Jungfraujoch og Sphinxen

Jungfraujoch (3.471 m.) er et bjergpas eller saddel mellem Mönch og Jungfrau i Berner Alperne på grænsen mellem kantonerne Bern og Valais. Strengt taget er Jungfraujoch det laveste punkt på bjergranden mellem Mönch og Jungfrau i 3.471 meters højde. Det er kun lidt højere end bjergstationen for Jungfraubahn, Jungfraujoch Banegård, som med en højde på 3.454 meter er den højest beliggende jernbanestation i Europa. Jungfraujoch kaldes ofte "Toppen af Europa" i turistlitteratur.

Ikke langt øst for Joch'en rejser tinden, som kaldes Sphinxen, sig, og topper med en højde på 3.571 meter. Den begynder fra Jungfraujoch på Valais-siden ved den store Aletsch-gletsjer. Der er en elevator til toppen af Sphinxen, hvor en lille udsigtsplatform og et videnskabeligt observatorium, Sphinx Observatoriet, befinder sig. Jungfraujoch er også hjemsted for en af Global Atmosphere Watchs forskningsstationer. Jungfraujoch kan kun nås gennem en 7,3 km lang tandhjulsbane-tunnel, som drives af Jungfraubahn, den højeste i en serie af samarbejdende jernbaneselskaber, som står for adgangen til Jungfraujoch fra Interlaken.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy