KHL 2010-11

KHL
Sæson2010-11
Sæson nr.3
Periode8. september 2010 - 16. april 2011
MesterSalavat Julajev Ufa
AndenpladsAtlant Moskva Oblast
Antal hold23
Kampe spillet707
Totalt antal mål3.846 (5,44 pr. kamp)
TopscorerAleksandr Radulov, Salavat Julajev
98 point (23 mål, 75 assister)
KHL

KHL 2010-11 var den tredje sæson af ishockeyligaen KHL. Ligaen havde deltagelse af 23 hold, heraf 20 fra Rusland, mens de sidste tre hold kom fra Hviderusland, Kasakhstan og Letland. Sæsonen blev indledt med et grundspil på 54 runder, der blev afviklet fra september 2010 til februar 2011, hvorefter 16 hold gik videre til slutspillet om Gagarin-pokalen, som blev spillet i februar-april 2011.

Mesterskabet blev vundet af Salavat Julajev Ufa, som i finaleserien besejrede Atlant Moskva Oblast med 4-1 i kampe. Den afgørende kamp blev spillet den 16. april 2011 i Ufa, hvor hjemmeholdet med en sejr på 3−2 sikrede sig Gagarin-pokalen for første gang. Salavat Julajev Ufa havde kvalificeret sig til slutspillet ved at blive nr. 2 i Tjenysjov-divisionen i grundspillet, mens Atlant Moskva Oblast havde besat andenpladsen i Tarasov-divisionen. Ingen af de to finalister havde tidligere været i finalen om Gagarin-pokalen, selvon Salavat Julajev i de to foregående sæsoners grundspil havde været ligaens bedste hold.


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in