KHL 2023-24

KHL
Sæson2023-24
Sæson nr.16
Periode1. september 2023 - 24. april 2024
MesterMetallurg Magnitogorsk
AndenpladsLokomotiv Jaroslavl
Antal hold23 hold
Kampe spillet862
Totalt antal mål4.516 (5,24 pr. kamp)
Største hjemmesejr8 mål
Barys - Neftekhimik (8-0)
18. september 2023
CSKA - Vitjaz (9-1)
2. oktober 2023
Største udesejr9 mål
Sotji - Severstal (1-10)
7. oktober 2023
Største antal mål15 mål
Spartak - Dinamo Moskva (8-7 OT)
5. december 2023
Højeste tilskuerantal23.996
SKA - Torpedo (3-2 OT)
3. marts 2024
Antal tilskuere5.929.919
Tilskuergennemsnit6.879 tilskuere pr. kamp
KHL

KHL 2023-24 var den 16. sæson af ishockeyligaen KHL. Ligaen havde deltagelse af 23 hold, der indledte sæsonen med et grundspil med 68 runder, hvorefter 16 hold gik videre til slutspillet om Gagarin-pokalen.

Mesterskabet blev vundet af Metallurg Magnitogorsk, der i grundspillet var blevet nr. 1 i Kharlamov-divisionen, og som i slutspilsfinalen om Gagarin-pokalen vandt med 4-0 i kampe over Lokomotiv Jaroslavl, der havde kvalificeret sig til slutspillet som nr. 2 i Tarasov-divisionen. Dermed vandt Metallurg titlen for tredje gang, men for første gang siden sæsonen 2015-16. Den fjerde og afgørende finalekamp blev spillet den 24. april 2024 i Jaroslavl, hvor Metallurg Magnitogorsk sikrede sig mesterskabet med en 2-1-sejr i en kamp, hvor Daniil Vovtjenko scorede sejrsmålet med knap ni minutter tilbage af kampen.

Lokomotiv Jaroslavl var i finalen om Gagarin-pokalen for anden gang, og ligesom holdets første finaleoptræden i sæsonen 2008-09 måtte det altså nøjes med sølvmedaljerne.

Grundspillet blev som sædvanligt indledt med kampen om Åbningspokalen mellem sidste sæsons to finalister, hvor Ak Bars Kazan besejrede CSKA Moskva med 5-2.

Den 11. februar 2024 indviede SKA Sankt Petersborg klubbens nye arena, SKA Arena, i en grundspilskamp mod HK Sotji, og kampens tilskuertal på 21.481 satte ny rekord for en indendørskamp i KHL.[1] Den hidtidige rekord lød på 17.073 tilskuere og stammede fra den fjerde kamp i finaleserien om Gagarin-pokalen i sæsonen 2013-14, der blev spillet i O2 Arena i Prag.[2]

I SKA's to første slutspilskampe blev rekorden yderligere forbedret. Først da klubben til kampen mod Torpedo Nizjnij Novgorod lukkede 23.905 tilskuere ind til at overvære en udesejr på 5-2.[3] Og to dage senere, hvor tilskuertallet var 23.996 til overtidsserien på 3-2 over Torpedo[4]

I alt knap 5,2 millioner tilskuere overværede kampene i grundspillet, og det var blot tredje gang i KHL-historien, at grundspillets samlede tilskuertal rundede 5 millioner. Gennesnittet pr. kamp landede på 6.622, hvilket var ny sæsonrekord i KHL. Det samlede tilskuertal for slutspillet endte på 751.703, svarende til 9.396 tilskuere pr. slutspilskamp, og begge disse tal var ligeledes KHL-rekorder.[5]

  1. ^ KHL - СКА обыграл «Сочи» в первом матче на новой арене, ЦСКА расправился с «Витязем» (11. februar 2024) (russisk)
  2. ^ KHL - Дерби в Омске, первый матч КХЛ на «СКА Арене». Превью 11 февраля (11. februar 2024) (russisk)
  3. ^ KHL - Сенсация в Санкт-Петербурге: «Торпедо» обыграло СКА и повело в серии (1. marts 2024) (russisk)
  4. ^ KHL - 1/8 финала / 3 Марта 2024 / Матч №14 (russisk)
  5. ^ KHL - Attendances climb, longer season to come (14. maj 2024) (engelsk)

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in