Kalciumoxid

Kalciumoxid

Kalciumoxid eller calciumoxid (Kemisk Ordbog). SumformelCaO er i ren form, ved stuetemperatur, et fast materiale; f.eks. hvidt pulver. Det er ætsende og basisk.

Det meste kommercielle kalciumoxid dannes ved kraftig opvarmning af kalk (kalksten). Kalksten består hovedsageligt af CaCO3 og under opvarmningen ændres kalk kemisk: CaCO3 → CaO + CO2. Der er også en masse andre stoffer i restmaterialet og stofblandingen kaldes brændt kalk efter hovedingrediensen kalciumoxid.

Pga. af oprindelsen kalksten indeholder restmaterialet brændt kalk også magnesiumoxid, siliciumoxid og små mængder aluminiumoxid og jernoxid.

Opvarmningen af kalksten (CaCO3; mineralnavn: kalcit) foregår i en ovn. Den kemiske ændring af kalksten sker ved at varme til over 825°C,[1] en endoterm kemisk proces kaldet calcination eller lidt misvisende kalk-brænding, for at frigøre et molekyle af carbondioxid (CO2); hvilket efterlader CaO. Denne proces er reversibel, da den brændte kalk (hovedsageligt CaO) begynder at reagere med CO2 fra luften ligesåsnart den er afkølet. Efter lang tid vil CaO, i fri luft, blive omdannet til CaCO3.

  1. ^ Merck Index of chemicals and Drugs , 9th edition monograph 1650

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Tubidy