Kanaan

Kanaan (I den danske Bibel anvendes formen Kana'an) var det førisraelitiske navn på landet mellem Jordan-floden og Middelhavet,^[1] dvs. det samme som landområdet Palæstina/Israel.^[2] Navnet Kanaan optræder som landskabsnavn på tekster fra slutningen af det andet årtusinde f.v.t.^[3]

Et semitisk oldtidsfolk, kanaanæerne, beboede området i førisraelitisk tid, inden det gradvis blev erobret af israelitterne i det andet årtusinde f.v.t.^[1]

En anden, traditionel religiøs betegnelse for området er "det forjættede land" eller "det lovede land". Denne betegnelse stammer fra Det Gamle Testamente, ifølge hvilket Gud i Første Mosebogs kapitel 12 lovede Abraham, at hans hus skulle blive et stort folk i et land, som Gud ville give ham.^[2]

Kanaan er derudover ifølge Det Gamle Testamente også navnet på en søn af Noas søn Kam.^[3]

1. ^ ^{a b} "kanaanæer" i Den Danske Ordbog, besøgt 26. november 2023.
2. ^ ^{a b} Lemche, Niels Peter: artiklen "det forjættede land" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 26. november 2023.
3. ^ ^{a b} Lemche, Niels Peter: artiklen "Kanaan" i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 26. november 2023.