Karbon (geologi)

For alternative betydninger, se Karbon (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Karbon)

Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden^[1] mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder. Starten på Karbon defineres ved første optræden af conodonten Siphonodella sulcata.^[2]

Første hvirveldyr går på land, første belemnitter (vættelys-blæksprutter), kakerlakker, krybdyr og bregner.

De ældste kendte fossilerede næsten komplette træer er blevet fundet i Gilboa. De er 385 millioner år gamle.^[3]

I slutningen af Devon faldt havniveauet globalt, men det steg igen i starten af Karbon. Temperaturen faldt også på sydpolen og det sydligste Gondwanaland var isdækket gennem det meste af perioden. I troperne var temperaturen dog høj gennem hele Karbon og det meste land var dækket af frodige sumpe. Mod slutningen af perioden faldt temperaturen igen, og klimaet blev mere tørt. Gondwanaland bevægede sig yderligere mod syd, og disse globale klimatiske ændringer var med til at de frodige kulsumpe ikke mere kunne eksistere. Landmasserne Gondwanaland og Laurasien gled sammen og blev til superkontinentet Pangæa, hvilket gav anledning til en del bjergkæder – bl.a. den Hercyniske foldning i Europa, Allegheny-bjergene i Nord-Amerika og Ural-bjergene på grænsen mellem Europa og Asien.

1. ^ Geologisk Nyt nr. 3/2010, Geologisk Institut, Aarhus Universitet: side 19 (Geologisk tidsskala)
2. ^ Global Boundary Stratotype Sections and Points, 2004 (ICS)
3. ^ "April 18, 2007, Science Daily: Mystery of fossilized trees is solved". Arkiveret fra originalen 30. september 2007. Hentet 21. april 2007.