Kasakhiske Socialistiske Sovjetrepublik Қазақ Советтік Социалистік Республикасы (kasakhisk) Казахская Советская Социалистическая Республика (russisk) | |||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1936–1991 | |||||||||
Motto: "Барлық елдердің пролетарлары, бірігіңдер!" (translit.:)"Barlyq elderdıñ proletarlary, bırıgıñder!" "Proletarer i alle lande, foren Jer!" | |||||||||
Nationalmelodi: Қазақ Советтік Социалистік Республикасының мемлекеттік гимны "Den Kasakhiske Socialistiske Sovjetrepubliks Hymne" | |||||||||
Kasakhiske SSR indenfor Sovjetunionen | |||||||||
Hovedstad | Alma-Ata | ||||||||
Sprog | Officielle sprog: Kasakhisk og russisk | ||||||||
Regeringsform | Socialistisk Sovjetrepublik (1936–1990) Enhedsstat Præsidentialisme (1990–1991) | ||||||||
Førstesekretær / Præsident | |||||||||
• 1936–1938 (første) | Levon Mirzojan (første) | ||||||||
• 1989-1991 (sidste) | Nursultan Naserbajev (sidste) | ||||||||
Historisk periode | 20. århundrede | ||||||||
• Ophøjelse til republik i USSR | 5. december 1936 | ||||||||
• Uroligheder i Jeltoqsan | 16. december 1986 | ||||||||
• Suverænitet erklæret | 25. oktober 1990 | ||||||||
• Uafhængighed af USSR erklæret | 16. december 1991 | ||||||||
• Uafhængighedserklæringen accepteret / USSR opløst | 26. december 1991 | ||||||||
Valuta | Sovjetisk rubel | ||||||||
|
Den Kasakhiske Socialistiske Sovjetrepublik, Kasakhiske SSR, eller blot Kasakhstan, var en af republikkerne i Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker, USSR, også kaldet Sovjetunionen, fra 1936 til 1991. Kasakhiske SSR blev etableret den 5. december 1936 på grundlag af den Kasakhiske Autonome Socialistiske Sovjetrepublik, en autonom sovjetrepublik i Russiske Socialistiske Føderative Sovjetrepublik.
Med et areal på 2.717.300 km2 var Kasakhiske SSR den næststørste republik i USSR efter Russiske SFSR. Hovedstaden var Alma-Ata (i dag Almaty). Republikken var i sin levetid regeret af det kasakhiske kommunistparti.
Den 25. oktober 1990 erklærede den øverste sovjet i Kasakhiske SSR sin suverænitet over landet. Kommunistpartiets førstesekretær, Nursultan Naserbajev var i april 1990 blevet valgt til præsident i Kasakhiske SSR og forblev på posten som den nye republiks leder; en post han forblev i frem til 2019.
Kasakhiske SSR ændrede den 10. december 1991 sit navn til Republikken Kasakhstan og erklærede sin uafhængighed fra Sovjetunionen seks dage senere, som den sidste af republikkerne i USSR. Sovjetunionen blev officielt opløst den 26. december 1991 af Republikkernes Sovjet. Republikken Kasakhstan, der er den juridiske videreførelse af Kasakhiske SSR, blev optaget i FN den 2. marts 1992.