Katakrese

Katakrese (af græsk katachresis 'misbrug', af kata- og chresthai'bruge'.)[1] er i retorikken betegnelsen på en død metafor, dvs. en metafor som er blevet en del af hverdagssproget i en sådan grad, at den ikke længere opfattes som en metafor. Eksempler kan være bordben og guitarhals.

De mange katakreser i sprog viser, at billedsprog er et grundlæggende træk ved alt sprogbrug. Nye metaforer vil på et tidspunkt miste deres metaforiske effekt og glide ind i daglig tale som almindelige udtryk.

  1. ^ katakrese | lex.dk – Den Store Danske

From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by razib.in